10 vigtige steder på kroppen

En menneskekrop består af mange forskellige dele og elementer, nogle er vigtigere end andre, men alle delene bidrager på den ene eller den anden måde til din krop.

Ønsker du en lækker krop og vil du gerne se godt ud, så har vi her samlet 10 vigtige steder på kroppen, som du bør give en ekstra kærlig hånd. Plejer du disse 10 vigtige steder, så kan du som regel også se en forøgelse i dit velvære og ikke mindst din selvtillid.

Ansigtet

Det første man lægger mærke til hos et menneske, er hele ansigtet. Ansigtet er meget vigtigt, og skal holdes ved lige, så det ikke ser beskidt ud. De fleste klarer ”rengøring” af ansigtet med det daglige bad og selvfølgelig en enkelt ansigtsvask eller to.

Det anbefales dog, at du får fat i en ordentlig sæbe, der kan fjerne de mange bakterier, der rammer ansigtet hver dag. Efter du har vasket ansigtet godt og grundigt, så er det vigtigt at ”lukke af” med en god ansigtscreme. På denne måde får du et frisk look, og du stråler fra ansigtet. Alle omkring dig skal nok bemærke det.

Læberne

Hvis ikke du ved hvor vigtige dine læber er, så kommer der en kort opsummering her. Der er rigtig mange mennesker, der ser på dine læber under en samtale. Det bedste er jo at se hinanden i øjnene, men nogle gange går blikket ned til læberne. Dette skyldes at lyden kommer fra læberne/munden, og menneskets hjerne har derfor tilbøjelighed til at se der hvor lyden kommer fra.

Dine læber er også ofte i kontakt med en anden persons læber, og hvis man gerne vil have nogle bløde og flotte læber, så anbefales en god pomade. Pomaden skal forebygge sprækkede og tørre læber.

Øjnene

Alle ved hvor vigtig synet er. Uden et syn, så kunne du ikke nyde verdens skønne ting på den samme måde, som du kan med et syn. Man skal derfor altid passe godt på øjnene.

Du har med garanti hørt udtrykket ”hans/hendes øjne strålede af glæde”, og hvis du gerne vil have, at dine øjne er fuld af glæde og friskhed, så er det nu, at du skal benytte øjencreme. Øjencreme er fantastisk til at fjerne de irriterende sorte rander under øjnene, og hjælper desuden med at få dig til at se frisk og ung ud.

Næsen

Din næse er også tit et offer for andres øjne. Næsen er en af de første ting, som den modsatte persons underbevidsthed registrerer. Der er endda rigtig mange psykologiske faktorer indblandet, når emnet falder på næsen(se bare på de mange plastikoperationer).

Bakterier og urenheder kan godt samles om næsen, og derfor kan man føle at næsen er blevet beskidt. Dette kan renses med en god ansigtsscrub og bagefter kan du forebygge fremtidige bakterier med ansigtscreme.

Øjenbrynene

Dine øjenbryn er en form for forstærker. Den forstærker nemlig de følelser du udtrykker. Mange mennesker er ikke klar over, at øjenbrynene fortæller en hel historie om dig og din personlighed. Det ved du nu, og hvis du kigger dig selv i spejlet, og ser at du overvejende har et monobryn, så bør der gøres noget ved det.

En god gammeldags pincet kan afhjælpe problemet med vildtvoksende øjenbryn. Du skal nok få det meget bedre med dig selv efter, at du har fjernet de irriterende hår, som hindrer dig i at få flotte øjenbryn.

Håret

Håret er endnu en af de ting, der kan fortælle omverdenen hvem du er. Tænk bare på hvor meget forskel en frisure gør. Hvordan reagerer dine venner og familie, når du får en ny frisure. I starten er der altid noget anderledes over det, men de vænner sig hurtigt til det, da de kender dig. Du kan også selv se forskellen, når du kigger i spejlet efter en klipning. Mange kan næsten ikke kende sig selv, og det er netop det magiske ved håret; det kan ændre en person.

Frisk, velduftende og sundhed bør være nøgleordene for dit hår. Hvis dit hår ser usundt og fedtet ud, så er det på tide, at du gør noget ved det. En god shampoo og noget balsam gør underværker.

Forkroppen

Forkroppen skal jo vise din mandlige side, og det er netop derfor, at forkroppen kommer ind på top 10 listen over de vigtige steder på kroppen.

Strandture bør ikke være noget du frygter, også selvom du har vildt utæmmet hår på forkroppen. Der er nemlig altid en løsning, og i dette tilfælde, så er løsningen en bodytrimmer. Kvinder kan ikke, som forskellige myter ellers siger, lide mænd med for meget hår. Glatbarberet er godt, men fint trimmet er det bedste.

Barbering er ikke det eneste du skal være opmærksom på, da huden også skal være blød og sund. En bodylotion hjælper dig med begge dele.

Ryggen

Det er ikke altid, at man render rundt uden tøj på kroppen. Der er dog nogle specielle lejligheder, hvor man ikke har tøj på overkroppen. Det er blandt andet på stranden, de varme dage, ved samleje og andre lejligheder.

Har du for meget hår på ryggen, så kan du hurtigt få et nyt øgenavn. Kvinder kan nemlig ikke lide, at mænd har hår på ryggen. Du skal være fint trimmet, og det kan du hurtigt blive med en bodytrimmer. Efter en god omgang barbering, så skal huden være blød, og det kan en bodylotion klare for dig.

Hænder

Hænderne er noget vi bruger ofte, og vi bruger det hver evig eneste dag. Et håndtryk siger meget om en person, og hvis din hånd føles hård, så får andre mennesker hurtigt dårlige associationer. Det kan du nemt klare med forskellige cremer til hånden.

Har du blød hud på hånden, så er du også straks blevet populær hos kvinderne. Kvinderne elsker nemlig mænd, der har en sund og blød hud.

Kronjuvelerne

Kronjuvelerne er vigtige. De skal passes og plejes. Det første du skal holde styr på, er en eventuel hårvækst dernede, og det kan du klare med forskellige intimbarberingsprodukter.

Derefter findes der forskellige sæber, der rengører og renser dernede. Til sidst kan du få nogle produkter, der giver kronjuvelerne en frisk duft og en god komfort. Kronjuvelerne er mindst ligeså vigtige som de andre steder på kroppen, og derfor bør dette også plejes med ekstra omhu.