Af • 22 August, 2022

Måske er du vant til at kæresten eller konen tilbringer alt for meget tid på badeværelset – i hvert fald i forhold til dig. Det kender de fleste mænd til, men måske burde du selv tilbringe lidt længere tid derude. Mænd har nemlig tendens til bare at smide lidt vand i hovedet og voks i håret. Det er bare ikke helt nok, hvis du vil se frisk og velplejet ud.

Din ansigtsbehåring betyder meget, for hvis du ikke sørger for at vedligeholde det, kan det hurtigt få dig til at se usoigneret ud, fremfor skarp og lækker.

I det følgende, vil du blive præsenteret for 7 typiske fejl, som mænd typisk laver og du kan garanteret nikke genkendende til de fleste.

1. Dårligt plejet skæg og overskæg

Der er absolut intet i vejen for et lille lækkert mustache eller et stort og mandigt fuldskæg, medmindre din arbejdsplads ikke tillader det. Men for guds skyld mand – husk at trim og plej det!

Du bør dagligt forme og trimme kanterne på dit skæg og overskæg, for du ved hvor snusket en mand, der dagligt barberer sig ser ud, hvis han springer et par dage over – sådan kommer kanterne på dit skæg også til at se ud.

Alt du skal gøre er, at tage en skægtrimmer og lige køre over kanterne, så de ser skarpe ud. Husk at vaske det, give det skægolie og frisér det, så det ser velplejet og flot ud.

Anbefalet

Anbefalet

2. Dårligt plejede skægstubbe

Er det virkeligt nødvendigt at pleje dine skægstubbe? I den grad! Mænd der kører stilen med skægstubbe, er nødt til at vide, hvordan de holder styr på dem, så det ikke ligner, at de bare er dovne og ikke har gidet barbere sig.

For at få det sexede look, som mange kvinder foretrækker fremfor glatbarberede ansigter (ja, der er rent faktisk universitetsstudier, der beviser dette!), så bliver du nødt til at vedligeholde og trimme skægstubbene. Alt du skal bruge er en trimmer, der er sat til en kort længde – det er jo nemt.

3. Ikke-velholdte øjenbryn

Synes du dette punkt lyder helt unødvendigt for mænd? Så tænk igen, for øjenbryn er faktisk et af dine vigtigste træk. Vi mennesker bruger dem til at udtrykke en lang række følelser.

Et par tydelige og adskilte øjenbryn, gør dig bogstaveligt talt til en bedre taler. Du kommunikerer tydeligere end de mænd, hvis øjenbryn er helt ude af kontrol.

Så at bruge et par minutter foran spejlet, hvor du trimmer dine øjenbryn er de bedste minutter, du har brugt længe. For dig der er fuldstændig dedikeret til at få velplejede øjenbryn, er hårfjerning med tråd den mest effektive metode. Det mindste du kan gøre, er at trimme kanten af hvert øjenbryn og lave en tydelig adskillelse imellem øjnene, så du ikke render rundt med mono-bryn.

4. Næsehår

Så ulækkert og så nemt at undgå!
Det eneste det kræver, er at du bruger 30 sekunder med en næsehårstrimmer, og fjerner dette utiltalende element fra dit ansigt.

En vigtig ting at huske: Jo højere du er, jo mere kigger folk op i din næse i stedet for på den og det betyder, at især høje mænd skal huske at fjerne deres næsehår. Eftersom vi alle har nogle vi er højere end, så… ja, du har fanget pointen.

Trim dine næsehår – just do it!

Vi anbefaler

Testvinder

5. Hår i ørerne

Det er samme formål som med næsehårene, nu er det bare dit udseende fra siden, du er bekymret for, fremfor når folk kigger op på dig.
Endnu engang snakker vi om mindre end et minut, når det kommer til at trimme dine hår i ørerne. Hvor ofte det skal gøres, afhænger af, hvor hurtigt dit hår vokser. Det er uden tvivl tiden værd.

Tommelfingerreglen når det kommer til hår i både næse og ører er ligetil: Enderne skal ikke være synlige.
Så det eneste det kræver, er at trimme dem, indtil man ikke kan se dem mere – du behøver ikke engang at fjerne hårene helt.

Vi anbefaler

Testvinder

6. Hår i nakken

Er du en af dem, der foretrækker at sidde med hovedet i avisen når du er ved frisør, så har du garanteret ikke lagt mærke til, hvor meget tid og arbejde han bruger på din nakke.

De fleste frisurer kræver vedligeholdelse af nakken, så du hele tiden bevarer den skarpe linje, hvor håret ender.
Mænd med hår på ryggen skal sikre sig, at håret på ryggen ikke ender med at gå i et med hårene i nakken – det ser ligesom bare lidt usoigneret ud.

FYI – så kan enhver barbere sin nakke derhjemme, ved hjælp af en hårtrimmer. Fordelen er, at du nemt kan inkorporere dette i din daglige rutine, så du kan undgå at tage til frisøren og få en touch-up.

7. Hår over eller i ørerne

Til mænd med bakkenbarter: jeres hår skal ikke krølle og stikke ind i ørerne.
Hvis dit hår er så langt, at det næsten vokser ind i ørerne på dig, så brug enten et produkt til at rede det tilbage eller hjælp det til at runde ved ørerne, i en naturlig bue.

Det ideelle vil være, at hele dit øre er synlig på begge sider, men hvis du ønsker at dække noget af det, så gør det med hår, der slutter bag eller under øret – ikke i eller på det.

Hvis et produkt ikke hjælper, så er det på side at tage trimmeren i brug. Mange trimmere har en række knive, der passer til netop dette formål. Det bedste af det hele er, at du ikke behøver vente til din næste frisørtid med at beholde et skarpt look. Dette giver dig muligheden for at forlænge din frisures levetid.

Hvordan er det så lige, du kan undgå disse 7 grooming fejl?

Det første råd jeg kan give dig, er at have en rutine – skriv de ting ned du skal ordne og hvornår de skal ordnes. Skægstubbe skal f.eks. trimmes dagligt, mens næsehår skal ordnes en gang ugentligt. Det andet råd er, at du bør have de rette remedier, dette kan både spare dig tid og penge på lang sigt.

Så er der vist kun tilbage, at sige god fornøjelse med at holde dit udseende skarpt og lækkert!