Kundeservice - +45 70 20 35 37
0 Vare(r) i kurven
I alt 0,00 kr
Fragt 35,00 kr

Vinter og hudpleje: Min hud fryser af

Tips til hudpleje om vinteren
- Pas på dine læber - De bliver hurtigt tørre.
- Brug en fed creme til at beskytte huden mod kulden.
- Det er vigtigt at bruge en creme for at undgå udtørring.

Hvordan passer du på din hud om vinteren. Det er nok et af de mere oversete emne. Vi har derfor lavet denne guide, så du kan ruste din hudpleje rutine til de skiftende årstider. Hudens behov for pleje og fugt varierer, og det er godt at tage sine forholdsregler. Om sommeren har huden ikke et lige så stort behov for fugt som om vinteren, hvor kulden udtørrer huden meget og derfor kræver en anden pleje.

Om vinteren bliver huden ofte tør med en kløende fornemmelse. Huden kan også blive mere sensitiv, rød og irritabel. For at beskytte huden mod den kolde og tørre luft, er det nødvendigt med nogle ændringer i dine rutiner. Vi har derfor opstillet nogle gode råd. Følger du disse råd, vil du sikre din hud en god vinter med et frisk og sundt udseende.

Råd 1: Hele kroppen skal beskyttes!


De kolde temperaturer gør huden tør og giver den et kedeligt udeseende. Huden har derfor behov for rigelige mængder fugt og vitaminer, og en nem måde er gennem cremer. Udover beskyttelse af huden i ansigtet, råder vi dig til også, at smøre creme i nakken, på albuerne og på fødderne, da huden her er ekstra udsat.

Gå efter produkter som indeholder E-vitamin. Et højt indhold af E-vitamin vil modvirke kløe og opretholde fugtbalancen i huden. Eksfoliering/vask af huden er også meget vigtigt om vinteren, for at fjerne de døde hudceller og andet snavs. Gør det til en ugentligt pleje rutine, og hold dermed din hud frisk og velplejet hele vinteren.

Til hænder og fødder kunne et godt produkt være Jack Black Hand Healer eller Ole Henriksen Hands Forward. Til ansigtet afhænger valget af din hudtype. Her har vi sammensat en guide som kan hjælpe dig med at finde frem til netop din hudtype og hvilke produkter du dermed bør anvende. Find din hudtype >>

Råd 2: Drop de lange varme bade!


Undgå lange varme bade og brugen af skrappe sæber, da det vil fjerne kroppens naturlige olier og dermed udtørre huden. Efter badet, bør du duppe din krop tør og umiddelbart efter påføre creme, både i ansigtet og på kroppen. Find den rigtige creme her >>.

Råd 3: Pak dig ind!


At holde huden fugtet gennem vinteren er vigtigt, men lige så vigtigt er det, at pakke huden godt ind. Udsatte områder, bør umiddelbart efter du har påført creme, pakkes godt ind. Tag vanter og sokker på, for at opretholde fugtbalancen i huden og dermed modvirke, at huden sprækker i den kolde luft.

Om vinteren bliver luften indendørs også nemt udtørrende for huden, på grund af varmen fra radiatorerne. Et råd kunne derfor også være, at anskaffe dig en affugter. Det vil være meget gavnligt for din hud.

Solen er uanset årstiden skadelig for huden. Derfor vil en dagcreme med solfaktor klart være at anbefale, inden du bevæger dig udenfor. Igen afhænger valget af din hudtype, en god billig er Recipe for Men SPF 15 Moisturizer eller Ole Henriksen Herbal Day SPF 15 Dagcreme.

Råd 4: Pas på læberne!


Læberne skal også have opmærksomhed. Giv læberne fugt dagligt, igennem en læbepomade, så læberne holder sig fugtige og uden sprækker. Se Made4men.dk’s udvalg her.

Råd 5: Husk vandet og en sund kost!


Nogle rutiner ændrer sig ikke så meget, bare på grund af årstiden. Hvor cremer hjælper huden udefra, hjælper kosten indefra. Dette gælder blandt andet mængden af vand du bør drikke dagligt. Rigeligt med vand dagligt, vil også hjælpe dig til at opretholde fugtbalancen i huden. Frugt og grønsager giver derudover vigtige tilskud som huden og kroppen altid har brug for.

Råd 6: Husk vitaminerne! Mandler er rige på E-vitamin og kan derfor anbefales at indtage som en snack i løbet af dagen. C-vitamin er også en vigtig ingrediens i din overordnede hudpleje af både ansigt og krop. C-vitamin finder du f.eks. i citron. Start derfor dagen med et glas vand, mixet med citron saft eller et glas appelsinjuice. Derudover kan du spise appelsiner og andre citrus frugter, som vil bekæmpe vinterens indgreb på huden. Et andet råd kan være at give din hud et boost med en serum der har et højt indhold af c-vitamin og anti-oxidanter. To produkter med disse egenskaber er Jack Black Protein Booster Skin Serum og Ole Henriksen Truth Serum Collagen Booster.

Råd 7: Smut en tur i køkkenet!


I plejen af din hud kan du også inddrage hverdags ting fra køkkenet. Bland eventuelt lige dele af honning og mælk og påfør det i ansigtet som en maske, og lad det sidde i cirka 15 minutter. Rens efterfølgende med rindende lunkent vand. Du kan også smøre kroppen ind i kokos-, mandel- eller oliven olie og tage et bad lidt tid efter. Det er et rigtig godt våben mod indtørring og samme ingredienser kan også findes i en række hudpleje produkter.

Råd 8: Plej din hud om natten!


Fuldend din vinter hudpleje med rensning, toning og fugt til nattesøvnen. Masser det grundigt ind på de tørre områder og tag derefter, bogstavlig talt, din skøndhedssøvn. Giv derved produkterne tid og ro til at virke optimalt på din hud.

Råd 9: Varmt om vinteren?


Når du nu er pakket godt ind, i en stor jakke og med varme vanter, kan mange godt have tendens til at svede. Det er trods alt ikke hundekoldt hele tiden, når du har jakke og vanter på. Det kan derfor være oplagt, at anvende en antiperspirant, som bekæmper sved under armene eller eksempelvis på fødderne. I Made4men.dk’s guide kan du læse mere om, hvordan du undgår at svede og dermed også forhindre, at du lugter af sved og at du ødelægger dit tøj. Se guiden her.