Af • 24 January, 2018

Ansigtet er det første vi bemærker, når vi møder et andet menneske. Vi skanner lynhurtigt ansigtet for ansigtstræk, urenheder eller rødme – dét kan vi ikke løbe fra. Netop derfor er det for rigtig mange mænd frustrerende, at døje med urenheder, fedtet eller tør hud i ansigtet. Det skal vi lave om på!

Men hvordan gør vi det? Nu skal du bare høre. Ansigtsmasker er løsningen! Eller det er i hvert fald et rigtig godt sted at starte. Ansigtsmasker har adskillige effektive egenskaber, og kan bruges til forskellige formål. Vi guider dig igennem junglen, så du får et velplejet ansigt!

Hvorfor skal man bruge en ansigtsmaske?

Grundlæggende skal du bruge ansigtsmasker til at holde ansigtet i topform. Helt basalt burde alle mænd iføre sig en ansigtsmaske i ny og næ. Ja, vi ved godt det ikke lyder maskulint. Men vi må indse at det er sundt for din hud, at blive plejet i dybden.

Ansigtsmasker anvendes til at løse flere forskellige hudproblemer i ansigtet. Der findes et hav af varianter til forskellige formål. Mens nogle er velegnet til tør hud, er andre bedre til at fjerne hudorme eller urenheder. Det kan være uoverskueligt at finde frem til, hvilken type der hjælper på dit problem.

Hvordan vælger jeg så den rigtige? Det skal jeg fortælle dig. Vi har lavet den perfekte guide om ansigtsmasker, så du finder den, der afhjælper dit problem.

Den ultimative guide om ansigtsmasker

Ansigtsmaske mod hudorme

Oplever du mange problemer med hudorme? Det er et alment problem for mange mænd – men det gør ikke hudormene mindre irriterende! De opstår oftest meget tydelige steder som i T-zonen, altså på næsen, panden og hagen.

Hvorfor får jeg overhovedet hudorme? Undrer du dig måske over. Kort fortalt opstår hudorme ved at olien i din hud blander sig med døde hudceller, der sætter sig fast i hudens porer. Når olieproppen kommer op til din huds overflade og udsættes for luft, ses de sorte prikker. Du kan godt trykke hudormene ud, men det er besværligt og du skader huden med neglene. Vi har et sundere forslag!

Fjern hudormene med Njord
Det perfekte våben mod hudorme er Njord Black Peel Off Mask! Ansigtsmasken går ind og forebygger tilstoppelse af hudporerne, der er årsagen til at de opstår. Masken renser hudens porer i dybden, og hjælper huden til sit rette fedtniveau.

Påfør et tykt, jævnt lag i det ramte område og lad masken sidde i 25-30 minutter til den sidder godt fast. Herefter hiver du masken af og vasker ansigtet med lunkent vand. Brug ansigtsmasken 2 gange om ugen for det bedste resultat. Du vil opleve at hudormene mindskes uge for uge – nemmere bliver det ikke!

Er du slemt plaget af hudorme? Så kan du garanteret få rigtig meget ud af disse 7 nemme råd mod hudorme!

Ansigtsmaske til fedtet hud

Fedtet hud er et problem, som især rigtig mange mænd døjer med. Faktisk er mænds hud generelt tykkere end kvinders, og har derfor også en højere produktion af olie og fedt.

Mænd med fedtet hud oplever ofte, at de får væsentlig flere bumser, end mænd uden fedtet hud. Heldigvis er fedtet hud ikke farligt, men det er frusterende, og du kan sagtens gøre noget ved det. Hvis du gerne vil slippe af med skinnende og fedtet hud i ansigtet, så kig med her!

Ansigtsmasken designet til mænd
Hvad skal du så bruge mod fedtet hud? Det du har brug for er en ansigtsmaske, der renser huden og mindsker fedt- og olieproduktionen i porerne. Vi anbefaler Menaji Deep Cleansing Masque, der er ansigtsmasken specielt designet til mænds tykke hud. Ansigtsmasken renser dine porer i dybden, samtidig med at urenhederne ikke danner bumser.

Alt efter hvor fedtet din hud er, anvendes ansigtsmasken 1-3 gange om ugen. Smør et passende lag i hele ansigtet, og lad masken arbejde med huden indtil den føles tør. Du vasker herefter blot ansigtsmasken med varmt vand. Gradvist vil du opleve et mere normalt fedtniveau og generelt renere hud.

Ansigtsmaske mod uren hud

Har du uren hud og vil det gerne til livs? Uren hud er et af det mest udbredte skønhedsproblemer blandt mænd. Det kan være bumser, mange hudorme eller mindre betændelser, og det kan være ødelæggende for vores selvtillid.

Hvorfor får jeg uren hud? Kort fortalt får du uren hud, da talgkirtlerne forsnævres og hudfedtet derfor ikke kan komme ud af kirtlerne. Samtidig sætter affaldsstoffer sig i hudporerne, og det medfører bumser. Det er ikke altid at vi kan kontrollere uren hud med sund kost (som mange tror), og derfor er hudplejeprodukter som ansigtsmasker perfekte!

Ansigtsmasken der renser indefra
Så hvilken ansigtsmaske renser bedst? Et rigtig skarpt bud er Biotherm Pure-Fect Skin Maske. Ansigtsmasken er en lermaske der renser din hud helt dybt i porerne og arbejder derved indefra. Masken trækker dine urenheder ud af huden, og efterlader ansigtet fuldstændig rent. Den er derfor perfekt til manden, der vil uren hud til livs!

Påfør ansigtsmasken på nyvasket hud og lad masken arbejde i 1-2 minutter. Du masserer herefter ansigtet med lunkent vand, og skyller til sidst masken af med varmt vand. Vi anbefaler at bruge ansigtsmasken efter dit behov. En god tommelfingerregel er dog omkring 2 gange om ugen.

Slås du med rigtig uren hud? Og ved du snart ikke hvad du skal stille op? Så kan du blive meget klogere i denne ultimative guide mod uren hud.

Ansigtsmaske til tør hud

Oplever du kløe i forbindelse med tør hud? Så trænger dit ansigt til fugt og næring! Problemer med tør hud opstår især om vinteren, hvor ansigtet udsættes for meget kulde. Men tør hud i ansigtet er et velkendt problem, der dog er let at komme til livs.

Tør hud opstår, når der mangler fedt i det yderste lag af huden. Det kan være genetisk bestemt eller blot konsekvensen af et tørt klima. Derfor er det super vigtigt tilføre huden mere fugt, så du undgår kløe eller irritation.

Masken der fugter
Det perfekte match til mænd, der døjer med tør hud, er Beauté Pacifique Fugtighedsmaske. Ansigtsmasken genopbygger fugtniveuet i ansigtet, og hjælper huden med at genfinde sin naturlige fugtbalance. De lækre ingredienser bidrager samtidig til at mindske rynker eller linjer i huden.

Vi anbefaler, at du påfører fugtighedsmasken 2-3 gange om ugen. Lad masken virke i 5-10 minutter, hvorefter den vaskes af med en lunken klud. Du kan med fordel bruge en ansigtscreme efterfølgende for yderligere fugtighed.

Sunde vaner giver sund hud

Nu er du blevet meget klogere på, hvordan ansigtsmasker kan gavne din hud, samt hvilken type der løser dit hudproblem. Men ansigtsmasker kan selvfølgelig ikke klare arbejdet alene. Du kan gøre meget godt for din hud ved at spise sundt, få en regelmæssig søvn og generelt sørge for at pleje ansigtet.

Alt dette er med til at forebygge hudorme, bumser, tør, fedtet eller uren hud. Men vi anbefaler generelt at bruge en ansigtsmaske i ny og næ, så du forbliver den velplejede mand, du fortjener at være.

Summary
Den perfekte guide om ansigtsmasker
Article Name
Den perfekte guide om ansigtsmasker