Af • 20 August, 2021

Hvad end du er nybegynder eller rig på erfaring indenfor barbering, kan der altid opstå problemer, som kan være hamrende irriterende. Made4Men tager dig i hånden og guider dig gennem vores bedste råd. Vi vil lære dig at mestre den perfekte barbering.

Vi kender det allesammen.. Man har lige barberet sig og pludselig begynder det at klø. Det klør ikke bare lidt, det klør så meget, at man ville ønske man havde beholdt dunene lidt endnu. Pludselig får man øje på en masse røde knopper, som ser rædselsfulde ud. Øv..! Det der startede som en succesoplevelse blev til et levende mareridt.

Når man er nybegynder indenfor barbering kan det hurtigt gå grueligt galt. Det er vigtigt at du er klædt ordentligt på, så lidelser som skægpest, røde knopper og kløe kan undgås.

Det er bare en barbering, hvad kan der ske?

Der kan opstå mange problemer i forbindelse med en barbering. Måske har du hørt om skægpest? Skægpest er en lidelse, som desværre er nem at erfare, hvis ikke man barberer sig korrekt. Skægpest er kort sagt resultatet af en barbering, som er gået i vasken. Du vil med stor sandsynlighed opleve en ustoppelig kløe og den barberede hud vil fyldes af røde knopper, som er synlige og trælse at komme af med. Skægpest er ganske ufarligt men møg irriterende.

Skægpest er nemt at undgå, men du skal vide hvordan! Lær mere om skægpest.

Skraber eller elektrisk barbermaskine

Der er både fordele og ulemper ved, at benytte henholdsvis skraber og barbermaskine. Det anbefales, at have begge to. Det er nemlig vigtigt for huden, at få vekslet mellem to typer af barberingsprodukter.

Hvis du vil undgå tør hud, så er det godt med en skraber og barberskum. Hvis du vil undgå barberskum og vil have en hurtig barbering, så er barbermaskinen en god ide. Hvis du vil have det bedste af det bedste, så køb begge dele og skift redskab hver 2. uge.

Hvordan starter jeg min barbering?

Det første du skal gøre er at anskaffe dig det rigtige grej. En klog mand sagde engang “aldrig gå ned på udstyr”. Du skal sætte dig ind i hvilket våben du vil bruge til din barbering. Er du til en skraber, barbermaskine eller barberkniv

Vælger du skraberen, er det vigtigt at du også anskaffer dig en barberskum, som passer til din hud. Suppler også gerne efterbehandlingen med en ansigtscreme og en aftershave der fugter huden. 

Made4Men anbefaler:

Der findes en lang række produkter, der gør din barbering lettere. Ved at benytte disse produkter, kan du få en tættere og mere behagelig barbering. Derfor anbefales der et produkt, inden du starter barberingen. Brug derfor gerne et preshave produkt, som det første før en barbering. Dette gør at du forbereder og beskytter huden inden mødet med din barberskraber.

Der findes rigtigt mange forskellige preshave produkter og det kan være sævrt at sige, hvilken der lige passer til dig. Så det er meget op til en selv at prøve nogle forskellige af. En preshave kommer i mange forskellige dufte og nogen er lavet til mænd med lidt mere følsom/sart hud.

Jeg barberer mig med en skraber, hvad gør jeg?

Når du benytter en skraber til din barbering skal du starte med, at fugte huden. Dup lidt varmt vand på det område du ønsker at barbere. Når huden er fugtet, puttes et tyndt lag barberskum på. Det er vigtigt at det er tyndt så du kan se skægget igennem. 

Tænd vandhanen og lad den løbe svagt igennem hele barberingen. Det er vigtigt at du skyller bladene undervejs så de holder sig rene. Gør du ikke det risikerer du, at smøre bakterier rundt i området og det er en direkte invitation til skægpest. 

Barber altid MED hårene. Det er uhyr vigtigt at du barberer med hårene, gør du ikke det, er der risiko for kløe og røde knopper, da huden bliver irriteret.

Nu er alt skægget væk. En god ide er nu at benytte en aftershave. En aftershave fugter og beskytter den nybarberede hud. Det er godt at huden får fugt, det beskytter mod bakterier som kan forårsage skægpest. 

Jeg bruger barbermaskine, hvad gør jeg? 

En barbermaskine er rigtig smart. Den er super brugervenlig, nem og hurtig at bruge. Start med at fugte huden. Det gør huden klar til barberingen. Start din maskine og sæt i gang. 

Husk at barber MED hårene! Selvom du bruger barbermaskinen skal du stadig huske at barberer med hårene. 

Brug gerne en aftershave efter brug. Huden er blevet belastet og har brug for pleje. Suppler gerne din pleje med en ansigtscreme, som bidrager til en stærkere hud. Det mindsker risikoen for problemer efter din barbering. 

Jeg barberer mig med en barberkniv, hvad gør jeg?

Barberkniven er for dig, som har lidt ekstra snilde og finesse. Start med at fugte skægget så det bliver mere medgørligt, herefter puttes et tyndt lag barberskum på. Det er meget vigtigt at du kan se skægget i gennem skummet, så du kan se hvilken retning du skal barbere dig. 

Tag fat i kniven så du har et godt fast greb. Når du starter barberingen skal kniven holdes i en vinkel på ca. 30 grader. Det er vigtigt at du ikke presser kniven ind mod huden, da det vil give rifter og sår. Lad i stedet kniven gøre arbejdet, den er skarp og kan sagtens skære hårene af. 

Når skægget er væk, skal du pleje huden. Det er vigtigt at du får plejet huden efter en barbering med kniv. Huden vil ofte være belastet og derfor skal du hjælpe huden med at restituere. Her kan benyttes aftershave eller gel, som gerne suppleres af en fugtgivende ansigtscreme. 

Lån aldrig barbergrej af nogen!

Du må aldrig låne barbergrej af en anden person, ikke engang et familiemedlem. Alle mennesker har forskellige bakterier i ansigtet og du kan aldrig være sikker på om de bakterier kan skade dig og din hud. 

Nu er du en sand barbermester

Du er nu blevet meget klogere på, hvordan man mestrer den perfekte barbering. Skulle du stå tilbage med flere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os for yderligere råd, tips og tricks. Du har mulighed for at søge inspiration og hjælp her på Made4Men. Vi tilbyder alle de produkter som du har brug for indenfor barbering.

Step By Step

  • Fugt huden med varmt vand
  • Tænd vandhanen så du kan holde barbergrejet rent under barberingen
  • Barber MED hårene
  • Brug en aftershave som plejer huden efter barberingen
  • Du har nu gennemført den perfekte barbering

Jeg vil gerne vide mere om:

Find de produkter du søger

Cologne


Du kan finde mange klassiske og moderne cologner. En cologne aftershave kan sagtens have flere formål, end blot at få dig til at dufte godt. Er din hud irriteret, tør, rød eller generelt i ubalance efter en barbering, så kan du sagtens overveje en cologne aftershave.

Cologne giver en mere kraftig duft end normalt. Den bruges ofte, hvis du gerne vil opnå en længerevarende duft end en almindelig aftershave. Vær varsom med din cologne – den giver nemlig utrolig meget duft!

Creme


En aftershave creme, er en slags hudcreme der har til formål, at give din hud nogle af de samme fordele, som en almindelig aftershave giver, men den er så tilført til creme i stedet for en væske.

Denne form for aftershave creme er en del mildere end en normal aftershave og kan bruges af alle, der ønsker en dejlig blød hud efter barbering. Den er derfor super god til mænd med sart eller følsom hud!

Lotion


Er kendt som den mere klassiske aftershave, der har duft men som ikke er vedvarende som i en cologne, men som stadig er en væske der påføres på huden, som de fleste mænd foretrækker.

En aftershave lotion trænger en del hurtigere ned i huden og indeholder typisk enten alkohol eller andre midler, som hjælper på diverse barberingsproblemer. Alle mænd kan anvende aftershave lotion – det handler blot om, om du kan lide konsistensen.
Summary
Lær at mestre den perfekte barbering
Article Name
Lær at mestre den perfekte barbering
Description
Er du ny i barbering - eller føler du dig ikke helt sikker med skraberen i hånden. Made4Men giver dig de tips og tricks du har brug for.
Author
Publisher Name
Made4Men Magazine