Af • 26 September, 2016

Når du skal finde din butterfly, er vores erfaring, at der er to overordnede bekymringer: Hvilken, der skal vælges til den givne lejlighed, samt, hvordan man binder en butterfly. Det første er meget et spørgsmål om den personlige stil, men sidstnævnte er oftest grunden til, at mange mænd ikke bevæger sig i kampen med det lille, smarte stykke beklædning.

Vi giver dig her vores bud på, hvad du skal have på til familiefødselsdagen, brylluppet og julefrokosten – og selvfølgelig en guide til, hvordan du binder din butterfly.

Selvbinder butterfly

En selvbinder butterfly er, som navnet antyder, en butterfly, du binder selv. Helt fra bunden. Der er ingen lette smutveje med færdigbundne halsdekorationer, der kommer lige fra butiksæsken.

Det er først og fremmest mere tilfredsstillende for dig at kunne binde din egen butterfly, men dernæst er det i den grad også noget, der trækker op hos både vennerne og pigerne. Charmen er naturligvis en ting, men det er helt op til dig at vurdere om denne finesse er arbejdet værd. For nogle er det, for nogle er det ikke, og sådan vil det altid være.

Har du mod på at begive dig ud i at lege med en selvbinder butterfly fra bunden, kan du med fordel teste vores Deluxe Selvbinder Butterfly i hvid. Men hvordan gør du så? I afsnittet under dette kan du læse dig frem til, hvordan du binder din egen butterfly.

Sådan binder man en butterfly

Selvom du ikke har prøvet at binde en butterfly før, skal du ikke fortvivle. En gang skal være den første for mere eller mindre alle handlinger, og det samme gør sig gældende her. Når du først åbner æsken, vil du blive mødt af et aflangt kludestykke, der på et tidspunkt vil blive til en butterfly.

Butterfly guide

Sådan binder man en butterfly:

  1. Smid den aflange butterfly rundt om halsen, så enderne går parallelt ned over hver sin brystkasse.
  2. Læg nu den højre del af tøjstykket henover den venstre del – lige over, hvor butterflyen tager til i bredde. Hovedet vil nogle også kalde det.
  3. De to ender krydser nu hinanden. Tag den højre del som du lige har krydset over, og før den op gennem den åbning, således der dannes en lille knude/foldning. Stram til, når dette er gjort.
  4. Den del, den højre, der ligger ovenpå, skal helst gå en smule længere ned end den anden del. Den lidt længere del skal du ikke tænke på lige nu – smid den over din skulder.
  5. Find det bredeste stykke på den del af butterflyen, der hænger foran dig, og fold den. Sæt den op foran halsen, så den nu tager statur af en rigtig butterfly. Tommelfingeren skal altid være til syne lige over knuden fra nu af, så butterflyen holdes oppe.
  6. Tag nu den længere del og læg den tilbage ned over den anden foldede del. Sørg for at holde den anden del oppe med tommelfingeren fra din venstre hånd som nævnt.
  7. Fold den allerede foldede del yderligere ind, så du kan komme til at arbejde med det længere stykke. Find igen det bredeste stykke og tryk den lange del op til det hul, hvor tommelfingeren sidder.
  8. Der danner sig nu to løkker, som du hiver i hver sine retninger. Stram op og ret til. Du har nu foldet din egen butterfly fra bunden.

Dette er en guide for højrehåndede. Er du venstrehåndet, bytter du naturligvis rundt, så du får omvendt fortegn. Husk på, at det er helt normalt, at den ikke sidder lige i skabet første gang.

Til julefrokosten

Julefrokosten er et arrangement, der starter ud relativt formelt, men som hen ad aftenen bevæger sig mere og mere i den modsatte retning. Beklædningen skal selvfølgelig passe til, når man møder op, men den skal samtidig også passe til de udskejelser, der unægteligt vil foregå senere på aftenen.

Vi foreslår en hvid skjorte med en let habitjakke, der tager den værste frost udenfor. Til den hvide skjorte anbefaler vi vores Danslips Butterfly m. Lommeklud i en lækker bordeauxrød farve. Det er lettere udfordrende, stilet og går helt suverænt ind med den hvide nuance.

Det bliver ikke for formelt som med sort og hvid, men denne butterfly holder temperaturen på et passende niveau gennem hele aftenen. Lommekluden er i samme farve, og den kan passende bruges til habitjakken, hvis du stadig kan holde dig formel til, når habitten skal på igen.

Til brylluppet

Når du skal til bryllup, er der næsten ingen vej udenom. Det skal være hvid skjorte og sort butterfly i den klassiske formelle stil, som vi alle kender det fra både film og virkelighed. De to kontraster har en lang forhistorie, og hele denne pakke får du ned i din butterfly. Uanset om det er dig, din ven eller nogen i din familie, der skal giftes, er den sorte butterfly løsningen på alle dine tvivl.

Vi kan her byde på en helt grundlæggende butterfly, der har det passende og meget rammende navn Basic Butterfly. Den kommer i en klassisk mat sort med en tilhørende hvid strips på midten. Det gode ved denne type butterfly er også, at den kan bruges til en række af andre formelle og lettere formelle arrangementer – sort dør nemlig aldrig.

Til fødselsdagen

Fødselsdagen er meget åben for fortolkning. Er det en familiefødselsdag, kan det gøres lidt mere formelt, men er det en bytur med drengene, kan man godt strække den lidt. Sagt på en anden måde må der gerne være lidt farve på til de ikke så pompøse arrangementer – her taler vi butterflys i farverne rød, grøn og blå.

Det gør ikke noget, at der er lidt saft og kraft i, og det bliver bestemt ikke for meget. Til netop dette formål har vi en butterfly i en stærk marine blå farve. Modellen kalder vi Basic Butterfly Navy Blå, og du kan se den lige her.

Akkurat samme model kan fås i både og grøn, så du kan finde lige præcis det, der passer til lejligheden. Mulighederne for butterfly er der – du skal bare gøre op med dig selv, hvad festen tillader.

Til den vovede

Hvo intet vover, intet vinder. Hvid og sort er de klassiske og typiske farver til din butterfly, og i kategorien efter har vi andre basale farver som grøn, rød og blå. Et godt stykke nede på Mr. Average Joe-skalaen finder vi en helt særlig butterfly i en markeret lyserød farve, der virkelig skiller sig ud fra mængden.

Modellen fra Fahlmann er et populært vovestykke, der uden tvivl vil tiltrække sig en masse opmærksomhed. Hvis du intet har imod at være centrum for festen, vil dette hvide/orange alternativ uden tvivl være løsningen. En butterfly skal nemlig også afspejle dig som person, og hvis du føler dig helt komfortabel ud i at prøve noget nyt, ligger denne helt særlige butterfly lige til.

Summary
Den ultimative guide til butterfly
Article Name
Den ultimative guide til butterfly
Description
En butterfly er en lille accessory med en stor betydning. En butterfly er til manden, der ikke er bange for at prøve mode af - til både formelle og mindre formelle arrangementer.
Author
Publisher Name
Made4men Magazine
Publisher Logo