Af • 12 March, 2019

Hvis du lider af hudsygdommen rosacea, så ved du, at det kan blive tricket af rigtig mange ting – du elsker måske stærkt mad, men kan ikke spise det på grund af rosaceaen. Faktisk er det sådan, at selvom du lider af rosacea, så kan du faktisk opnå at få en rigtig pæn og flot hud uden så meget blussen og rødme!

Uanset hvor frusterende du føler, det er, så kan du lindre, berolige, beskytte og til en vis grad bekæmpe din rosacea, så du ikke er så mærket af hudsygdommen. Det kan endda også gøres nemt, hurtigt og meget enkelt – det kræver blot 5 minutter af din tid.

Hvad er rosacea?

Mange ved måske slet ikke, at der er en hudsygdom, der hedder rosacea – men det er der. Dem der har hudsygdommen ved, at det kan være svingende, og der kan være slemmere perioder end andre. Har du fået rosacea, så vil du have den for altid.

Rosacea rammer oftere kvinder end mænd – og det rammer for det meste omkring 30-50 års alderen. Dog findes de sværeste tilfælde hos mænd.

Rosacea kan faktisk ramme stort set alle, men rammer oftest folk med fedtet og grovporet hud, folk der har haft store hormonelle forandringer eller folk der er udsat for meget sol, kulde og vind. Dog kan du aldrig vide dig sikker på at gå uden om – det kan være, at du er en af de uheldige.

De mest almindelige kendetegn for en rosacea:

  • Udvidede blodkar
  • Hævelser
  • Forstørrede porer
  • Kan have bumser
  • Næsen kan virke svampet

Er du i tvivl, om du har rosacea, så skal du tage et smut forbi lægen for at få det be- eller afkræftet. Jo før du opdager det, jo før kan du komme igang med at behandle det, så du ikke oplever så store udsving i din hud.

Forskellige grader af rosacea

Der findes forskellige grader af en rosacea – og det er simpelthen alt efter, hvor slemt det er i forhold til rødme, blussen og sådan en svampet fornemmelse i huden.

Rosacea ses oftest over sommerfuglepartiet – altså over næse, lidt ud på kinder, pande og hage. Der findes forskellige grader, som har forskellige kendetegn, det er blandt andet:

  • 1. grad kaldes præ-rosacea og ses som rødme + karsprængninger
  • 2. grad kaldes vaskulær rosacea og ses som hævelse + rødme
  • 3. grad kaldes inflammatorisk rosacea og ses som udbrud + svampet næse

Er du en af dem, der har 2. grad eller 3. grad, så er du ikke i tvivl. Det er tydeligt, da kendetegnene er tydelige, og din hud er meget rød, irriteret, hævet – og der skal desuden ingenting til før din hud blusser op. Du er i disse grader slet ikke i tvivl om, at du har rosacea.

Du skal dog slet ikke fortvivle! Du kan rent faktisk behandle din rosacea, så det kan holdes nede, og du vil derfor ikke være påvirket af det.

Hvordan behandler du rosacea?

Hvis du har rosacea, så er det vigtigt, at du behandler din hud med omhu – og at du behandler den hver eneste dag. Din hud har brug for masser af beroligende og fugtgivende elementer, så din hud kan slappe helt af.

Ansigtsvask fjerner alt skidt og snavs

Det er vigtigt, at du får fjernet det skidt, snavs og bakterier, der kan sidde på din huds overfalde og blokere for porerne. Sidder disse ting og blokerer, så vil du opleve, at huden bliver ru og forhornet.

Huden skal være fri for bakterier, da det i den grad kan tricke din rosacea, hvis ikke den bliver renset.

Det er vigtigt, at du bruger en ansigtsvask, som er egnet til rosacea. Det betyder, at din ansigtsvask, skal være utrolig mild mod huden uden ingredienser, der kan irritere huden. Denne fra Murad er egnet til dig, der har rosacea.

Serum der reparerer, beskytter og plejer

Når du skal vælge serum, skal du igen vælge en, der passer til din rosacea. Et serum kan være med til at give ekstrem meget fugt, samt fedt til din hud, så din rosacea vil blusse mindre og i færre perioder.

Dette serum kan give både fugt og fedt til din hud, så den bliver beroliget, og så de aktive kapillærer får lov til at slappe af. Serummet er perfekt til dig, der ønsker at kæmpe kampen mod din rosacea.

Ansigtsmaske beroliger din hud

En ansigtsmaske er faktisk uundværlig, når du har rosacea. En god maske vil enten være en lermaske, som kan være beroligende – eller en fugtmaske, som giver fugt til din hud.

Denne fugtmaske kan du med fordel sove med – men fordel den i et tyndt lag, ellers oplever du, at du kan klistre fast i din pude. Du kan også blot lade masken sidde i 10 minutter, hvorefter du vasker den forsigtigt af, og din hud vil derefter være gennemfugtet.

Ansigtscreme beskytter den sensitive og røde hud

Når du har renset af, brugt serum eller maske, så er det vigtigt, at du får påført en god nærende, beroligende samt fugtgivende creme, som igen kan få din hud til at slappe fuldstændig af.

Denne Nurture Me Soothing Creme er en ekstremt fugtgivende creme, der beroliger og modvirker rødme i huden. Det er vigtigt, at du påfører creme både morgen og aften, så din hud er godt dækket ind – og ikke udsættes for udtørring i løbet af dagen, som kan irritere yderligere.

Hvad bør du undgå, når du har rosacea?

Hvis du er en af dem, der lider af hudsygdommen rosacea, så er der ting, du bør undgå – simpelthen for at du ikke tricker rosaceaen mere, end den er i forvejen – men også for at din hud altid vil være nogenlunde uden rødme.

Hvis du har mistanke om, at du har rosacea, kan du forsøge dig med følgende tips for at se, om din hud vil opføre sig på en anden måde. Du bør undgå følgende, når du har rosacea:

  • Mekaniske peelinger der indeholder korn
  • Kraftige peelinger da det irriterer din hud yderligere
  • Dampbade/sauna og så videre da det får din hud til at blusse
  • Hvis du skal dybderense skal du gøre det YDERST mildt
  • Kraftige ingredienser som AHA, Retinol, A-vitamin og så videre
  • For meget sol og sollys
  • For stærkt mad får huden til at blusse
  • Alkohol får din hud til at blusse ekstra
  • Stress sætter gang i de aktive kapillærer

Det kan virke som mange forbehold, du skal tage dig – det er det slet ikke. Det bliver lynhurtigt en del af din hverdag, og du vil slet ikke skænke det en tanke, når det sidder på din rygrad.

Er du det mindste i tvivl, så anbefaler vi, at du tager fat i lægen, før du springer ud i noget – du skal jo ikke gøre det værre, end det er i forvejen!