Af • 12 October, 2016

Slipset er en af de mest ikoniske accessories, der findes til manden. Det har været med fra starten, og det har altid været et udtryk for stil, klasse og sans for forretning. De fleste mænd er ikke i tvivl om ovenstående, men de har derimod en anden bekymring, fordi hvordan binder man et slips? Hvad er en slipseknude?

Enhver mand ved, hvilke slips han kan lide, og hvilke han knapt så godt kan lide. Det er ikke her tvivlen opstår. Det opfattes som en mandlig egenskab, at kunne binde sit slips, så mange vover sig ikke ud i at prøve at binde et, fordi hvad nu hvis man ikke kan finde ud af det?

Det findes der heldigvis råd for – og de kommer lige her. Samtidig giver vi dig vores bud på, hvilke slips der egner sig til bestemte arrangementer.

Hvordan binder man et slips?

Der er flere måder at binde slips på, men den mest normale slipseknude er den, vi kalder en four-in-hand. Denne særlige slipseknude kan bruges til næsten ethvert formål, og det gør den til den mest populære løsning. Men hvordan binder man et slips? Følg denne guide og lær, hvordan du binder en four-in-hand slipseknude.

Four-in-hand slipseknude

Sådan binder du en slipseknude:

  1. Læg slipset over nakken, så du får en kort og en lang ende hængende rundt om dig.
  2. Sno den lange ende om den korte to gange og træk den op gennem ‘halsen’ på slipset, som det ses i step 2 og 3.
  3. Træk den lange ende om langs halsen, som det ses i step 4.
  4. Træk nu den lange ende ned igennem løkken, der er dannet foran på slipset, se step 5.
  5. Træk til og stram op. Du har nu lavet en four-in-hand slipseknude.

Det er den letteste slipseknude. Ønsker du at prøve dig af med lidt mere modstand, og derved også et mere stilet resultat, kan du prøve Windsor slipseknuden. Vigtigt for begge type knuder er dog, at du ikke genbruger knuderne. Slipset mister sin stramning i løbet af dagen og gennem aktivitet, og derfor bør du altid lave den fra ny hver dag.

Slipseknude – det formelle

Til mere formelle arrangementer, hvor der påklædningsmæssigt forventes en smule mere af dig, kan det være en god idé at gøre lidt ekstra ud af det med en Windsor slipseknude. Den kræver lidt mere arbejde og kan være sværere at få til at fungere, men både du og dem omkring vil bemærke det, og du vil selv sætte mere pris på det.

Stilmæssigt fungerer det også langt bedst med et klassisk sort slips til finere arrangementer. Især sammen med et jakkesæt og hvid skjorte, men det er naturligvis helt op til dig. Vores Deluxe Smalt Slips i sort egner sig i særdeleshed til dette brug. Det giver et stilrent, tidløst look, der kan egne sig til ethvert arrangement. Det lidt smallere slips er med til at give dig det et lidt mere moderne look, når du skal imponere uden at gå all-in.

Slipseknude – det relativt formelle

Skal du til fest med drengene eller til andre arrangementer, hvor stive bukser og jakkesæt ikke er påkrævet, kan du sagtens nøjes med en helt almindelig four-in-hand slipseknude. Den er let at sætte op, let at stramme til og let at tage af – og stilmæssigt passer den helt perfekt ind i en stemning, der er lidt mere afslappet. Du får det heller ikke dårligt med dig selv, over at have brugt lang tid på en slipseknude, som alligevel går op, fordi du kom til at give den lidt for meget gas.

Et slips med en four-in-hand slipseknude egner sig i særdeleshed til hygge med drengene, julefrokost og date night. Det er enkelt og nemt, og du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt du nu er gået for meget op i det. Dette slips kommer i en kraftig marineblå farve og fungerer sammen med en lang række af forskellige skjorter. Det smalle midterstykke gør det nemmere at arbejde med uden, at det bliver overformelt.

Hvid på sort – en evig klassiker

Hvid på sort – og sort på hvid for den sags skyld – har altid været en populær sammensætning af nuancer. De to kontraster har altid på forunderlig vis fundet deres vej til det stilede, tidløse og ultra traditionelle klædeskab. Ikke kun slips, men derimod blandt al tøj. Og denne kombination dør ikke ud lige foreløbig.

Du går aldrig galt i byen med denne sammensætning, og uanset dit valg af slipseknude kan du være sikker på at udtrykke det skarpe look, du ønsker. Intet er overladt til fantasien – og det er akkurat, som det bør være. Med sort-hvid kombinationen ved du lige præcis, hvad du får. Til en sort skjorte fungerer vores hvide Deluxe Microfiber slips.

Strikslips – til den hyggelige og den modige

Det fantastiske ved slips er, at der ikke er et valg, der er grundlæggende forkert. Alle slips kan bruges til et utal af situationer, såfremt du føler, det passer ind i konteksten. Et strikket slips er meget atypisk og noget, som man nok kunne ville tage frem til de hyggelige julestunder. Men hvorfor begrænse sig til bestemte årstider og særlige lejligheder?

Er du frisk på at prøve noget nyt, er der intet i vejen for at hive strikslipset frem på andre tidspunkter af året og til mindre konventionelle arrangementer. Brug slipset til din fordel. Signaler til de andre i selskabet, at du godt tør og ikke er bange for at tage det første skridt. Vores eksklusive strikkede Norly slips i blå og guld er, signalere stil og passer godt til en casual stil.

Farverige løsninger til den, der tør

Som nævnt ovenover er der intet galt i at vove sig ud med slips, der skiller sig ud fra mængden. Føler du for et blå slips, tager du et blåt slips på. Føler du for et rødt slips, tager du et rødt slips på. Striber, prikker, tern eller motiver? Giv det et skud. I sidste ende handler det om, hvad du føler dig tilpas med at have på og udtrykke – og hvis et alternativt slips med slipseknude gør det for dig, er det bare at komme i gang.

Om ikke andet kan du i hvert fald finde ud af, om det lidt anderledes er noget for dig. I vores sortiment kan du blandt andet finde en stribet model i den klassiske hvide-sorte kombination, som vi har været inde over tidligere. Vildere endnu? Prøv vores Deluxe Microfiber i en krystalklar blå farve, der uden tvivl vil tiltrække en del opmærksomhed.

Summary
Slipseguiden til mænd!
Article Name
Slipseguiden til mænd!
Description
Slips er en tidsløs accesorie, og du kan altid prøve dig frem med forskellige typer. Lær hvordan du binder en slipseknude, og find ud af hvilket slips der passer til dig.
Author
Publisher Name
Made4men Magazine
Publisher Logo