Skægtrimmer bedst i test 2026
Mit navn er Jonas, og jeg har arbejdet med skægtrimmere i mange år, så jeg har set lidt af hvert. Hvert år gennemgår jeg sammen med mit team vores udvalg af skægtrimmere og finder de bedste til hvert behov. Den bedste skægtrimmer afhænger nemlig af dit skæg: Har du stubbe, kort skæg eller langt skæg, og skal den også kunne klippe håret?
Herunder finder du vores seks bud på de bedste skægtrimmere lige nu, en samlet vinder og den bedste til hvert behov. Vil du se hele udvalget, finder du alle vores skægtrimmere her.
Sidst opdateret 03. november 2026 kl. 13:48
Jonas Filtenborg
Ekspert inden for trimmere hos Made4men og mange års erfaring med produkttest af skægtrimmere.
De bedste skægtrimmere
Skægtrimmere kommer i forskellige kvalitet og ikke alle er lige gode. Modellerne har forskellige funktioner, batteristørrelse, skærehoveder, trimmelængder og byggekvalitet - og naturligvis pris. Ofte er der sammenhæng mellem pris og kvalitet, men det er ikke altid tilfældet. Vi har samlet årets "Bedst i test 2026" vindere, så du nemt kan finde skægtrimmeren til dine behov.
Hurtigt overblik
- Bedst samlet: Andis Slimline Pro Li
- Bedst til langt skæg: Remington MB4046
- Bedst til konturer og kanter: Wella Contura 3 (HS62)
- Bedst til hår, skæg og krop: BaByliss Super-X Metal MT996E
- Bedst til kort hår og skæg i én: NJORD Hair & Beard Trimmer
- Bedst til prisen: Wahl Groomsman
Sådan har vi vurderet skægtrimmerne
Alle er vurderet ud fra de samme seks parametre:
- Klippelængder: hvor kort og hvor langt den trimmer, og i hvor små trin
- Præcision og skær: skærets type, og om der er en trimmer til kanter
- Klipperesultat: hvor jævnt den trimmer, og om den tager hårene uden at rive
- Håndtering: hvordan den ligger i hånden og styres ved kanterne
- Batteri: brugstid, opladningstid, og om den kan bruges med ledning
- Tilbehør: kamme, ekstra hoveder og det, der gør modellen unik
Klippelængder, skær, batteri og tilbehør står i specifikationerne ved hver trimmer. Hvor jævnt en trimmer klipper, og hvordan den ligger i hånden, kan ikke aflæses af et datablad, så det vurderer vi ud fra skærets kvalitet og vores erfaring med trimmerne.
Sådan har vi valgt netop disse
Jeg har udvalgt skægtrimmerne med udgangspunkt i indgående kendskab til sortimentet og producenternes egne specifikationer. Hver trimmer er valgt, fordi den løser en bestemt opgave godt, hvad enten du har skægstubbe, kort skæg eller fuldskæg, vil have skarpe kanter eller en trimmer til både hår og skæg.
Herunder finder du årets seks bedste skægtrimmere og den bedste til hvert behov.
1. Andis Slimline Pro Li – bedst samlet
Andis Slimline Pro Li er vores samlede vinder. Det skarpe T-blad i kulstofstål giver rene linjer og præcise kanter, batteriet holder op til 2 timer, og den kan også bruges med ledning, så den aldrig løber tør midt i en trimning. Den er slank og let at styre omkring næse, mund og bakkenbarter. Med fire kamme op til ca. 9,5 mm er den bygget til skægstubbe og kort til mellemlangt skæg, som er det, de fleste trimmer til. Det gør den også til vores bud på den bedste skægtrimmer til kort skæg.
Derfor er den samlet vinder: Andis Slimline er stærkest på det, der betyder mest i daglig brug: et skarpt skær til rene linjer og lang batteritid. Wella er lige så præcis, men har kortere batteritid og kamme kun til 3–6 mm. Til gengæld går Andis' kamme kun op til ca. 9,5 mm. Har du langt skæg eller fuldskæg, så vælg Remington MB4046. Vil du også klippe hår og trimme kroppen, så vælg BaByliss.
Fordele: Skarpt T-blad til rene linjer · Op til 2 timers batteri · Med og uden ledning
Ulemper: Kamme kun op til ca. 9,5 mm · Ikke til langt skæg
- Klippelængder: 4 kamme: 1/16", 1/8", 1/4" og 3/8" (ca. 1,6, 3,2, 6,4 og 9,5 mm)
- Præcision og skær: T-blad i kulstofstål til skarpe linjer
- Batteri: Op til 2 timers ledningsfri brug, opladning 2 timer og 15 min, kan også bruges med ledning
- Tilbehør: Ladestander
Specifikationer ifølge Andis
2. Remington MB4046 Beard Kit – bedst til langt skæg
Har du langt skæg eller fuldskæg, er Remington MB4046 det bedste valg, fordi den dækker flere skæglængder end nogen af de andre. Med tre kamme kan du trimme fra skægstubbe på 1 mm til et fuldskæg på 35 mm, og pop-up-trimmeren klarer kanterne. Vores erfaring er, at mænd elsker at få den i gave, fordi der også følger skægbørste og saks med.
Fordele: Trimmer fra 1 til 35 mm · Pop-up-trimmer til kanter · Skægbørste og saks medfølger
Ulemper: Ikke vandtæt · Lang opladning første gang (14 timer)
- Klippelængder: Stubbekam 1–5 mm (trin á 0,5 mm), justerbar kam 1,5–18 mm og XL-kam 20–35 mm
- Præcision og skær: Aftageligt skærhoved og pop-up-trimmer til kanter og detaljer
- Batteri: Op til 90 min ledningsfri brug, kan også bruges med ledning. 14 timers opladning første gang
- Tilbehør: Skægbørste og saks
Specifikationer ifølge Remington
3. Wella Contura 3 (HS62) – bedst til konturer og skarpe kanter
Wella Contura 3 er det professionelle valg, lavet til daglig brug i frisørsaloner. Kender du Contura HS62, er det den samme trimmer, bare i et nyt design. Den er lavet til konturer, kanter og detaljer, ikke til at tage et langt skæg ned. Skærhovedet har et karbidbelagt blad, og trimmeren vejer kun 110 gram, så den er nem at styre præcist. Vil du have skarpe kanter ved kinder, hals og bakkenbarter, er det den her.
Fordele: Professionel konturtrimmer · Karbidbelagt blad · Kun 110 g
Ulemper: Kamme kun til 3–6 mm · Ikke til langt skæg
- Klippelængder: Kamme til 3–6 mm
- Præcision og skær: 30 mm aftageligt skærhoved med karbidbelagt blad
- Batteri: Op til 100 min ledningsfri brug, hurtig opladning
- Tilbehør: Afstandskamme
Specifikationer ifølge Wella Professionals
4. BaByliss Super-X Metal MT996E – bedst til hår, skæg og krop
Vil du have én trimmer til det hele, er BaByliss Super-X Metal MT996E den mest alsidige i testen. Med fire skærehoveder og MagFix-systemet, hvor hovederne sidder fast med magnet, kan du trimme skægstubbe, klippe hår, trimme kroppen, ordne øjenbryn og fjerne næse- og ørehår. Den er 100% vandtæt, har robust metalhåndtag, og batteriet holder op til 5 timer. Det digitale display viser, hvor meget strøm der er tilbage.
Fordele: Fire skærehoveder til hår, skæg og krop · 100% vandtæt · Op til 5 timers batteri
Ulemper: Mange dele at holde styr på · Kamme til skæg kun op til 8 mm
- Klippelængder: Stubbekam 1–3,5 mm (6 positioner), 4 skægkamme (5, 6, 7 og 8 mm), øjenbrynskam 3–5 mm og kropskamme op til 16 mm
- Præcision og skær: Præcisionstrimmer i japansk stål ned til 0,2 mm og folieshaver til kanter og hårgrænse
- Batteri: Op til 5 timers ledningsfri brug. 3 timers opladning giver 5 timer, 20 minutter giver 40 minutters brug. Digitalt display
- Tilbehør: 4 skærehoveder (præcisionstrimmer, bred trimmer, folieshaver og næse- og øretrimmer), USB-ladestander og poseetui
Specifikationer ifølge BaByliss
5. NJORD Hair & Beard Trimmer – bedst til kort hår og skæg i én
Holder du både håret og skægget kort, er NJORD Hair & Beard Trimmer det enkle valg og en af vores mest populære trimmere. Den er lavet til den helt korte frisure, bakkenbarterne og skægstubbene, så du klarer det hele med én trimmer uden at skifte hoveder. Det smalle 32 mm skær gør det nemt at trimme detaljer og kanter, og den vejer kun 121 gram. Batteriet holder 90 minutter, og har du ikke nået at lade den op, kan den også bruges med kabel.
Fordele: Én trimmer til kort hår og skæg · Kun 121 g · Med og uden kabel
Ulemper: Kam kun op til 7 mm · Ikke til længere skæg
- Klippelængder: Ned til 0,5 mm uden kam, 1 afstandskam fra 3 til 7 mm i trin á 1 mm
- Præcision og skær: 32 mm smalt skær til detaljer og kanter
- Batteri: 90 min ledningsfri brug, 90 min opladning, kan også bruges med kabel
- Tilbehør: Ladestation, olie og børste
Specifikationer ifølge NJORD
6. Wahl Groomsman – bedst til prisen
Wahl Groomsman er vores bedste bud på en god skægtrimmer på budget. Den har selvslibende, præcisionsslebne blade, tre stubbekamme og en justerbar kam med seks positioner, så den dækker alt fra skægstubbe til et kort til mellemlangt skæg op til 12 mm. Den kan bruges både med og uden ledning, og der følger opbevaringsstander, etui, overskægskam, olie og rensebørste med. Vil du ikke bruge mange penge på en skægtrimmer, er det den her.
Fordele: Selvslibende blade · Mange kamme til stubbe og kort skæg · Med og uden ledning
Ulemper: Lang opladning (8–10 timer) · Kamme kun op til 12 mm
- Klippelængder: 3 stubbekamme (1,5, 3 og 4,5 mm) og 1 justerbar kam med 6 positioner (2–12 mm), i alt fra 0,7 til 12 mm
- Præcision og skær: Selvslibende, præcisionsslebne blade
- Batteri: 60 min ledningsfri brug, 8–10 timers opladning, kan også bruges med ledning
- Tilbehør: Overskægskam, opbevaringsstander, etui, olie og rensebørste
Specifikationer ifølge Wahl
Hvilken skægtrimmer skal du vælge?
- Vælg Andis Slimline Pro Li, hvis du vil have den bedste allrounder til stubbe og kort skæg med rene linjer.
- Vælg Remington MB4046, hvis du har langt skæg eller fuldskæg, eller vil have én trimmer, der klarer alt fra stubbe til 35 mm.
- Vælg Wella Contura 3, hvis du vil have det professionelle valg til konturer og skarpe kanter.
- Vælg BaByliss MT996E, hvis du også vil klippe hår og trimme kroppen, eller vil have en vandtæt trimmer.
- Vælg NJORD Hair & Beard Trimmer, hvis du holder både hår og skæg kort og vil klare det hele med én enkel trimmer.
- Vælg Wahl Groomsman, hvis du vil have en god skægtrimmer uden at bruge mange penge.
Skal du give en skægtrimmer i gave?
En skægtrimmer er en oplagt julegave til ham, der har skæg. Det sværeste er at finde den rigtige til det rigtige budget, for der findes tusindvis af trimmere på markedet. Med mere end 15 års erfaring inden for personlig pleje til mænd har vi udvalgt netop disse modeller, så du kan skyde genvej. Er du i tvivl om hans skæg, er Remington MB4046 et sikkert valg, fordi den dækker både stubbe og fuldskæg.
Den bedste skægtrimmer til mig?
Den bedste skægtrimmer? Det er altid et svært spørgsmål. Vi anbefaler i stedet for at kigge på lige præcis dit formål. Hvilket formål skal du bruge din skægtrimmer til? hvor ofte trimmer du dit skæg? og hvor detaljeret skal det være? Den bedste skægtrimmer til mig er ikke nødvendigvis den bedste skægtrimmer for dig. Jeg holder meget af det korte skæg for at tage min egen personlige erfaring. Jeg skal bruge en trimmer der kan lave de små detaljer.
Derfor er jeg glad for Slimline fra Andis. Den var i den dyre ende da jeg købte den, men jeg føler jeg får noget for pengene og den kan være med mig i mange år frem. På samme måde mener vi at du skal tænke når du køber den bedste skægtrimmer for dig. Det er også en af grundene til at vi har lavet denne guide - det er slet ikke sikkert du behøver at købe en trimmer til 1.000 kroner hvis du kan nøjes med én til 500 kroner.
Bedste skægtrimmer til kort skæg og stubbe
Til stubbe og kort skæg skal du bruge en trimmer med korte kamme i små trin og et skarpt skær til kanterne. Andis Slimline og stubbekammen på Remington MB4046 er gode valg. Læs mere i vores guide til stubbeskæg.
Langt skæg eller fuldskæg
Til langt skæg skal du bruge kamme, der går langt op. Mange skægtrimmere stopper ved 10 til 18 mm. Remington MB4046 går helt op til 35 mm med XL-kammen.
Hår og skæg i én
Vil du også klippe håret eller trimme kroppen, så vælg en multitrimmer med flere skærehoveder, som BaByliss MT996E. Holder du både hår og skæg kort, er NJORD Hair & Beard Trimmer et populært og enkelt alternativ. Husk, at en multitrimmer giver mange dele at holde styr på, så den er mindre praktisk på farten.
Den billige skægtrimmer
Er en billig trimmer ikke god nok? Jo, det mener vi skam. Mange skægtrimmere kan klare den grundlæggende opgave, men der er forskel på klippelængder, præcision, batteritid og tilbehør. De billige modeller har ofte færre indstillinger og er sjældnere vandtætte, så barberer du dig under bruseren, er en billig trimmer ikke altid den rigtige.
De helt billige trimmere under 200 kroner eller fra no-name-mærker kan til gengæld have ringe kvalitet, fx et batteri, der ikke holder. Derfor mener vi, at 300 til 400 kroner er en fornuftig investering, når man ser på, hvor længe en trimmer skal holde.
Den dyre skægtrimmer
En dyrere skægtrimmer er oftest lig med kvalitet. Vi oplever flere og flere kunder, der skriver, hvor glade de er for at have brugt det ekstra på deres skægtrimmer. Passer du godt på den, kan du have den i mange år. Ingen ønsker en skægtrimmer, der nærmest trækker hårene ud efter et års brug.
Skægtrimmer eller skraber?
Vi får mange spørgsmål om, man skal vælge en skraber, en skægtrimmer eller en kombination. Det kommer an på, hvilket skæg du ønsker. En skraber giver en mere "clean" barbering, fordi den gør huden helt glat. Kan du ikke rigtig gro skæg og vil bare have glat hud, er en skraber et glimrende valg.
Vil du gerne gro et solidt skæg, anbefaler vi, at du bruger trimmeren til at få den længde, du ønsker, og derefter barberer dig helt i bund med en skraber de steder, hvor kanten skal være helt skarp. Det tager lidt længere tid, men giver et flot resultat, som hvis du gik til barberen.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den bedste skægtrimmer?
Andis Slimline Pro Li er samlet bedst i test 2026. Den har et skarpt T-blad til rene linjer, op til 2 timers batteri og kan bruges med ledning. Har du langt skæg eller fuldskæg, er Remington MB4046 det bedste valg, fordi den går helt op til 35 mm.
Hvordan har vores eksperter vurderet skægtrimmerne?
Vores trimmer-ekspert har vurderet skægtrimmerne ud fra seks parametre: klippelængder, præcision og skær, klipperesultat, håndtering, batteri og tilbehør. Vurderingen bygger på producenternes specifikationer, vores kunders erfaringer og mange års kendskab til trimmere.
Kan man bruge en skægtrimmer til hår?
Ja, nogle skægtrimmere kan også klippe hår, men det kræver en stærk motor og et bredt skær. En smal skægtrimmer gør klipningen meget langsommere. Vil du klippe både hår og skæg, så vælg en multitrimmer med et bredt hoved, som BaByliss MT996E.
Hvad er forskellen på en skægtrimmer og en barbermaskine?
En skægtrimmer har et skærhoved med blade og bruges til at holde skægget i en bestemt længde. En barbermaskine har et folie- eller roterende hoved og barberer helt tæt på huden. Vil du helt af med skægget, skal du bruge en barbermaskine.
Hvordan vedligeholder du din skægtrimmer?
Børst hårene væk efter hver brug, eller skyl skærhovedet under vand, hvis producenten tillader det. Giv jævnligt bladet et par dråber olie, så det holder sig skarpt.
Hvordan undgår jeg irritation og indgroede hår?
Brug altid en ren og skarp skægtrimmer, og trim med hårvæksten. Efter trimning kan du bruge en beroligende aftershave eller fugtighedscreme.
Er det bedre at trimme et vådt eller tørt skæg?
Det afhænger af trimmeren. De fleste skægtrimmere bruges på tørt skæg, mens vandtætte modeller som BaByliss MT996E kan bruges både vådt og tørt. Læs altid brugsanvisningen til din trimmer.
Hvilken længde skal jeg vælge?
Til skægstubbe bruger du typisk 1 til 5 mm, til kort skæg 5 til 10 mm og til fuldskæg mere end det. Start hellere for langt end for kort, for du kan altid trimme mere af.