Drømmer du om det perfekte, velplejede tilbagestrøget hår til mænd? Eller vil du bare have en hårpomade til at tæmme håret og skabe en klassisk sideskilning? At finde den rette pomade kan være en udfordring. Derfor har vi testet adskillige populære hårpomader, så du nemt kan finde den, der passer bedst til din stil og dit hår.
Hvad er pomade til håret?
En hårpomade er et stylingprodukt, der bruges til at forme din frisure. Du kan skabe en række klassiske looks, som for eksempel pompadour, slickback og sideskilning. Traditionelt var pomader oliebaserede, men i dag findes der et stort udvalg af vandbaserede versioner, som er utrolig nemme at vaske ud af håret igen. En af de store fordele ved pomade er, at den ikke tørrer ud, hvilket giver dig mulighed for at restyle din frisure i løbet af dagen.
Top 6 bedste hårpomade til mænd
Vi har testet de mest populære pomader på markedet for at finde de seks bedste, uanset om du er til et klassisk slikhår, en moderne frisure med masser af tekstur eller et look, der holder til en aktiv hverdag. Vi har samlet vores testvindere her, så du nemt kan finde det perfekte match til dig og dit hår.
Bedste allround pomade
Uppercut Deluxe Pomade (100 ml)
Hvis du leder efter én hårpomade, der kan det hele, så er Uppercut Deluxe Pomade en klar vinder i vores test. Denne alsidige pomade er en favorit blandt både frisører og mænd, fordi den leverer et stærkt hold med en flot medium-høj glans, uden at håret føles stift eller hårdt.
Uanset om du vil skabe en moderne frisure med definerede sider, en klassisk pompadour eller et elegant tilbagestrøget hår, så klarer Uppercut Deluxe opgaven. Den fungerer i alle hårtyper, tyndt, tykt, glat eller krøllet, og er suveræn til at tæmme selv det mest uregerlige hår.
Pluspoint? Den dufter let af kokos, er vandbaseret (så den ryger nemt ud under bruseren), og du behøver ikke kæmpe med produktrester. Med Uppercut Deluxe Pomade får du et produkt, der er både professionelt og alsidigt, og som sikrer et velplejet look fra morgen til aften.
- Størrelse 100 ml
- Hold Stærk
- Finish Højglans
- Hårtype Alle hårtyper
- Duftprofil Blød kokosnød
- Bedst til Klassiske stilarter som pompadour, sideskilning og slickbacks.
Vores bedstsælgende hårpomade
Hvis du er på udkig efter en hårpomade, som andre har tillid til, så er Reuzel Clay Matte Pomade 95 g et godt bud. Denne Reuzel pomade er vores bedst sælgende, og det er der en god grund til. Den er designet til aktive mænd og har en svedresistent formel, der giver et mat look med medium hold hele dagen, uden at håret føles tungt eller fedtet.
Denne vandbaserede pomade er let at arbejde ind i håret og giver en let tekstur og definition, hvilket gør den perfekt til at skabe naturlige looks – både til hverdag og til sport. Den er specielt velegnet til kortere hår (3–8 cm), men kan sagtens bruges i de fleste hårtyper. En anden fordel er, at den er utrolig nem at vaske ud og efterlader ingen produktrester.
Med sin diskrete duft af vanilje og mint, er Reuzel Clay Matte Pomade et oplagt valg for dig, der ønsker et moderne og velplejet look med et fleksibelt hold, der kan holde til en aktiv livsstil.
- Størrelse 95 g
- Hold Medium
- Finish Mat
- Hårtype Kort hår
- Duftprofil Vanilje og mint
- Bedst til Et naturligt, mat look med tekstur og definition.
Bedste pomade til den luksuriøse gentleman
Dear Barber Pomade Hårvoks (100 ml)
Dear Barber Strong Hold Pomade er perfekt til dig der godt kan lide luksuspleje i britisk vintagestil. Den her sag er perfekt til at skabe stilsikre klassiske pomade-styles, der kan gøre selv din morfar stolt.
Denne unikke formel er skabt til at give dig en glat, fleksibel finish med en intens glans, der holder hele dagen. Med et stærkt hold, giver den dig fuld kontrol og definition over din frisure, og den er ideel til at tæmme selv krøllet eller kruset hår.
Og det bedste? Den er nem at vaske ud, og den fungerer samtidig som en beskyttende barriere mod skadelige miljøfaktorer. Kort sagt, hvis du vil have en hårpomade, der leverer et stærkt hold, masser af glans og et luksuriøst udseende, er Dear Barber Strong Hold Pomade et fremragende valg.
- Størrelse 100 ml
- Hold Medium stærk
- Finish Højglans
- Hårtype Alle hårtyper
- Bedst til Et luksuriøst gentleman-look med stærkt hold og intens glans. Perfekt til klassiske styles som pompadour.
Bedste pomade til stærkt hold og slikhår
Reuzel Strong Hold Pomade 95 g.
Når det handler om klassisk pomadefrisurer eller tilbagestrøget hår, er denne Reuzel Strong Hold et oplagt valg. Den er en sand mester, når det gælder stærkt hold og maksimal glans. Selvom den er utroligt stærk, er den også vandbaseret, hvilket betyder, at den er let at vaske ud uden at efterlade rester eller produktrester i håret.
Har du tykt og ustyrligt hår, der skal tæmmes, så er Reuzel Strong Hold super god til at skabe et elegant og kontrolleret look. Det er dog vigtigt at understrege, at selvom holdet er kraftigt, bevarer håret sin naturlige bøjelighed, så du stadig kan rette på frisuren i løbet af dagen, uden at den stivner eller flager.
Reuzel Strong Hold Pomade er kort sagt perfekt til dig, der vil have et skinnende, velplejet look med et hold, du kan stole på.
- Størrelse 95 g
- Hold Stærk
- Finish Højglans
- Hårtype Alle hårtyper, ideel til tykt hår
- Duftprofil Varm vanilje-træduft
- Bedst til Elegante og kontrollerede looks med maksimal glans. Ideel til at tæmme tykt og ustyrligt hår.
Bedste hårpomade til prisen
HairDo! Organic Pomade (100 ml)
HairDo! Organic Pomade det oplagte valg, hvis du vil have et godt og billigt produkt. Denne hårpomade er proppet med lækre, økologiske ingredienser og er fri for både parfume, parabener og farvestoffer. Den er produceret i Danmark i samarbejde med professionelle frisører, og det er tydeligt, at der er tænkt over kvalitet og miljø.
HairDo! Organic Pomade har en dejlig blød konsistens, der gør den nem at arbejde ind i håret. Den giver et let hold og et naturligt, mat look, som er ideelt til at skabe hverdagsfrisurer med masser af tekstur.
Den skiller sig ud ved ikke at være en 100% ren pomade, men derimod en hybrid, der også minder lidt om en hårvoks, hvilket giver dig et hav af stylingmuligheder. Den er især god til hår, der er længere end mellemlangt, og den vaskes let ud med varmt vand. Hvis du leder efter et alsidigt og budgetvenligt produkt, der giver dig flere stylingmuligheder, er denne økologiske pomade et fremragende valg.
- Størrelse 100 ml
- Hold Let
- Finish Medium
- Hårtype Alle hårtyper
- Bedst til Et naturligt look med let hold. Perfekt til hverdagsfrisurer og hår, der er længere end mellemlangt.
Bedste hårpomade til et vådt look
Dapper Dan Deluxe Pomade (100 ml)
For dig, der vil have et professionelt vådt look, er Dapper Dan Deluxe det helt rigtige valg. Denne hårpomade er skabt til dig, der sætter pris på både stil og oplevelse. Den giver dig et stærkt hold og en flot glans, der holder hele dagen, uden at håret føles fedtet eller stift.
Dapper Dan er en favorit, fordi den giver dig den samme finish som en traditionel fedtet pomade, men er utrolig nem at vaske ud! Med sin unikke duft af vanilje og citrus, skiller den sig ud fra mængden og giver en eksklusiv følelse.
Den er ideel til at skabe et elegant og velplejet tilbagestrøget hår eller en anden klassisk frisure, hvor et glansfuldt look er i fokus.
- Størrelse 100 ml
- Hold Medium
- Finish Halvglans
- Hårtype Alle hårtyper
- Duftprofil Citrus og vanilje
- Bedst til Dig, der ønsker et elegant wet look og en hårpomade med en eksklusiv duft.
Pomade – ofte stillede spørgsmål
Bedste pomade til mænd?
Efter en grundig test af de mest populære hårpomader på markedet, har vi udpeget vores favoritter. Her er vores topvalg, der dækker alt fra det stærkeste hold til det mest naturlige look, så du nemt kan finde den pomade, der passer perfekt til din stil og dit hår:
- #1 Uppercut Deluxe Pomade – Bedst i test: Allround pomade med stærkt hold og højglans. Ideel til klassiske frisurer.
- Reuzel Clay Matte Pomade – Bedstsælgende: Mat finish og medium hold. Perfekt til kort hår og et naturligt look.
- Dear Barber Strong Hold Pomade – Bedste luksus: Stærkt hold og højglans. Luksuriøst valg til elegante frisurer.
- Reuzel Strong Hold Pomade – Bedste hold: Maksimalt hold og høj glans. Bedst til tykt og ustyrligt hår.
- HairDo! Organic Pomade – Bedst til prisen: Økologisk og budgetvenlig. Let hold og naturlig finish.
- Dapper Dan Deluxe Pomade – Bedst til wet look: Medium hold og flot glans. Giver et klassisk wet look.
Er pomade nemt at vaske ud?
Ja, de fleste moderne pomader er vandbaserede og derfor utroligt lette at vaske ud med varmt vand og shampoo. I modsætning til de traditionelle oliebaserede pomader, efterlader de ikke en fedtet rest i håret. Alle de produkter, vi har testet, er vandbaserede.
Hvad er forskellen på en pomade og voks?
Hårpomade er typisk for det klassiske og glatte look. Den giver glans, nogle gange endda det der lidt “wet look”. Perfekt hvis du vil have håret til at ligge stramt tilbage eller køre en gammeldags pompadour/sideparti. Den har ofte en mere fedtet konsistens og tørrer ikke ud.
Hvis du bruger hårvoks, får du typisk et mere mat og naturligt look. Det er godt, hvis du vil have håret til at se lidt rodet, fyldigt eller tekstureret ud, og du kan forme det, som om du “ikke har prøvet for hårdt”. Hårvoks er dog en bredere betegnelse, der dækker over mange forskellige produkter. I dag ser man ofte clay wax (lervoks), som indeholder ler og giver en mat finish og masser af tekstur.
Hvad er forskellen på vandbaseret og oliebaseret pomade?
Den største forskel er, at vandbaseret pomade er nem at vaske ud og giver et fleksibelt hold til daglig brug. Oliebaseret pomade giver et stærkere og mere langvarigt hold med høj glans, men kan være sværere at vaske ud og føles fedtet i håret.
Hvordan bruger jeg pomade?
- Start med rent, fugtigt eller tørt hår: Mange pomader fungerer bedst i tørt hår, tjek vejledning for det pågældende produkt
- Tag en lille mængde: Start altid med en lille mængde pomade – du kan altid tilføje mere, hvis du har brug for det. En mængde på størrelse med en lillefingernegl er ofte nok.
- Varm op i hænderne: Gnid pomaden grundigt mellem dine håndflader, indtil den er varm og smidig. Dette gør den lettere at fordele jævnt i håret.
- Fordel i håret, og style som ønsket: Brug en kam eller dine fingre til at skabe den ønskede frisure. Siden pomade ikke tørrer ud, har du masser af tid til at finjustere dit look, indtil det sidder lige i skabet.