Rigtige mænd har skæg! Specielt i disse tider er det moderne med skæg, det er dog ikke os alle der er så heldige at kunne gro et stort og fyldigt skæg.
Hvis du stadig er teenager, og ikke har noget skæg, så skal du ikke bekymre dig. Der er tid nok til at du udvikler dig, og får en hel masse skæg.
I dette indlæg kan du læse de generelle råd og 9 nemme trin til, hvordan man kan få skægget til at gro og blive tykkere.
Få styr på myterne
Jo oftere du barberer dit skæg, desto større er sandsynligheden for at skægget gror hurtigere, ikke sandt? Forkert!
Der findes intet konkret bevis på, at denne gamle myte har bare den mindste smule sandhed over sig. Myten stammer sandsynligvis fra, at hår generelt er tykkere og mørkere tættest på huden. Derfor giver det et indtryk af, at dit skæg er mere fyldigt de første par dage efter barbering.
Den eneste måde din skraber kan skabe skægvækst, er ved at lade den blive i skuffen!
Tålmodighed er en dyd
Som vi tidligere fik gjort klart, gror dit skæg hverken kraftigere eller hurtigere ved hyppig barbering – nærmere tværtimod. Derfor er det en god idé at være tålmodig. Den gyldne regel siger, at du bør give dit skæg minimum 4 uger til at vise sit sande potentiale. Så barbér dig en sidste gang og læg så din skraber fra dig i cirka 4 uger.
Læs vores andre indlæg om skæg:
- Den ultimative guide til skægstubbe
- 4 gode råd mod skæl i skægget
- Sådan får du et sundt og velplejet skæg
Afhængig af din hudtype og dit skægs tykkelse, vil du muligvis opleve kløen og irritation i løbet af de første 4 uger på din skæg-rejse. Det er ofte her de fleste “skæg aspiranter” kaster håndklædet i ringen. Men fortvivl ej! Her er det vigtigere end nogensinde, at du hænger i og lader dit skæg nå sit potentiale.
Efter 4 uger kan du begynde at trimme og rette til – men ikke før!
Sæt turbo på din skægvækst
Vi ved, at markedet med alverdens skægprodukter kan være svært at overskue. Derfor har vi fundet de bedste produkter, og lavet en pakkeløsning der sætter skub i skægvæksten en gang for alle.
Made 4: Beard Turbo Growth er sættet over dem alle. Der er ikke sparet på noget, og skægvæksten aktiveres inde- og udefra. Det lækre serum bruges efter du har stimuleret din skægvækst med Njords Beard Roller.
1. Hold ansigtet rent
Det er vigtigt at du bruger en god ansigtsvask og vasker ansigtet ordentligt. Der må nemlig ikke være snavs og beskidte bakterier på områderne, hvor skægget skal gro. Dine porrer skal være rene og det hjælper dig også med at undgå indgroede hår.
En god ansigtsvask er Njord Face Wash, som opfrisker din hud og fjerner urenheder samt tilstoppede porer. Ansigtsvasken renser din hud uden at udtørre og indeholder en lille smule menthol, så din hud føles frisk og smidig.
2. Dyrk motion
Noget af det mest betydningsfulde du kan gøre i jagten på et stort og flot skæg er, at dyrke regelmæssig motion. Selvom stort set alle former for motion vil gavne din skægvækst, er der visse motionsformer, der sætter mere skub i tingene end andre.
Cardio, løb og cykling er nogle af de motionsformer der er bevist at gøre dit skæg tykkere på kortere tid. Motion sætter skub i din produktion af testosteron, som på sigt vil fremme mængden af sunde hårsække og -strå.
Blodcirkulationen giver dit skæg alle de næringstoffer, som det har brug for, for at kunne vokse sig tykkere og stærkere.
3. Trim dit skæg korrekt
Vi anbefaler, at man ved første trimning efter de førnævnte 4 uger opsøger en barber, men du kan også forsøge på egen hånd.
Gør du dét, får du brug for det rigtige udstyr. Du gør klogt i at væbne dig med en rolig hånd og en alle tiders skægtrimmer!
Undgå altid at trimme dit skæg efter du har været i bad. Dine ansigtshår vil naturligt være længere og tykkere når de er våde, så barbér dig derfor altid inden du går i bad!
4. Justér dit væskeindtag
‘Stay hydrated!‘ – du har med garanti hørt det før, men vi siger det igen. Det kan og skal ikke undermineres, hvor vigtigt det er at indtage rigelige mængder vand, hver eneste dag.
Det virker oplagt, men du vil blive overrasket over, hvor mange der ikke følger dette råd.
Sørg for at drikke minimum 2 liter vand om dagen. På den lange liste over gavnlige virkninger heraf, vil din hud blive tilstrækkeligt fugtet, hvilket sikrer din ønskede skægvækst det bedste udgangspunkt.
5. Skægolie
Enhver mand, der tager sin skægvækst alvorligt vil starte med at bruge skægolie fra dag ét! En god skægolie fugter skægget og ikke mindst huden under dit skæg, samtidig med at det hjælper dig med at blive fri for skæl og kløe.
Det er især vigtigt at bruge skægolie, hvis dit skæg er udsat får hårdhændet vejr eller kemikalier på daglig basis.
For at undgå at skade dit skæg bør du bruge et par enkelte dråber skægolie, som vil sikre at din huds naturlige olie og fugt bliver hvor den skal – nemlig i dit skæg.
6. Reducér stress
Hvis du er stresset øger du mængden af cortisol i din krop. Cortisol har en negativ indvirkning på kroppens udvikling af testosteron, som er altafgørende for dit skægs styrke og fylde.
Stress kan tilmed resultere i indsnævrede blodkar, hvilket gør det sværere for næringsstofferne i blodet at nå ud til dine hårsække. Så sørg derfor for at eliminere eller minimere mængden af stress i dit liv, hvis du ønsker et flot og prægtigt skæg!
Ligesom med de fleste andre ting i livet, er det selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Daglig motion eller meditation kan medvirke til, at reducere dit stress niveau drastisk.
Du vil blive forbløffet over, hvordan din skægvækst vil takke dig, når du arbejder på at eliminere stress fra dit liv.
7. Kosttilskud
Skægvækst afhænger af en masse forskellige ting. Gener er en stor del af det, så du kan have arvet en god skægvækst eller en mindre prangende skægvækst. Der er dog noget du kan gøre for at stimulere skægvæksten. Den manglende skægvækst kan blandt andet skyldes ensidig/forkert kost eller generelt hormonelle forandringer i din krop. Priorin kan hjælpe dig her.
Lider du generelt af hårtab eller savner du lidt ekstra hår, kan Priorin måske være løsningen for dig. Priorin er et særligt kosttilskud udviklet til kvinder og mænd som lider af diffust hårtab. Udtyndende hår er en meget almindelig ting i dagens Danmark og skyldes en forbigående ændring i hårets cyklus.
Der kan være rigtig mange forskellige årsager til hårtabet og heriblandt ensidig eller forkert kost eller hormonelle forandringer. Skyldes dit mangel på skæg én af disse årsager, er Priorin din redning!
8. Få styr på din søvn
For at øge mængden af testosteron har din krop brug for søvn. Søvn hjælper kroppen med at regenerere sin testosteron, især hvis du får mindst 8 timers søvn om natten.
Som om det skulle være nok, kan den rette mængde søvn hjælpe dig med at reducere dit stress-niveau, hvilket vil være til stor fordel for dit skæg og dets vækst.
Får du derimod kun noget der ligner 5 timers søvn, svarer kroppen igen med en reduktion af testosteron produktion på hele 15%. Denne reduktion af testosteron kan i værste fald resultere i ujævn skægvækst og “skaldede pletter” i dit skæg.
9. Shampoo/balsam
Shampoo og balsam, jamen er det ikke kun noget man bruger til håret på hovedet?
Du har måske hørt om, hvordan håret på hovedet kan drage stor gavn af en god shampoo og ikke mindst balsam – det samme gælder for dit skæg!
Efter du har påført skægbalsam grundigt, skal du blot lade det sidde i et par minutter for at klare arbejdet. Når du kan glide fingrene gennem skægget helt uden besvær, kan du vaske produktet ud.
Brugen af en kvalitets skægbalsam fra tid til anden vil styrke dit skæg og få det til at se fyldigere og tykkere ud!
FAQ – Mest stillede spørgsmål
Hvis du er under 30 år gammel vil der være en sandsynlighed for at dit skæg stadig vokser. Der kan være faktorer der påvirker din skægvækst såsom stress, kost, motion og søvn. Det kan dog også bare være genetisk.
Nogle ting der kan hjælpe dig på vej mod en bedre skægvækst er, at du sover godt, spiser varieret, dyrker motion og får styr på stress. Derefter kan du med fordel bruge produkter som stimulerer skægvæksten.
En beard roller (derma roller), er med til at stimulere dine hårsække, og kan sammen med fx et skægserum, olie eller elixir hjælpe skægvæksten på vej. En blød børste kan også øge blodcirkulationen omkring skægget.
Der findes flere slags kosttilskud som hjælper dig til en normal hårvækst, og da skægget også er hår kan de også gavne der. Dog er der også kosttilskud speciallavet til mænds skæg.
Lad ikke manglende skæg gå dig på!
Man har gennem tiden kunne vurdere, at skæggets potentiale udvikler sig indtil du er cirka 30 år. Derfor skal du ikke være nervøs, hvis du er midt i tyverne og føler, at dit skæg mangler saft og kraft. Du vil med tiden opleve at de fleste “skaldede pletter” vil blive fyldt ud.
Når dagen er omme handler skægvækst eller mangel på samme i overhængene grad af gener – intet andet. Faktisk udgør genetik 85% i denne sammenhæng, så der er grænser for, hvor meget du selv kan gøre.
Så kast et blik på din far eller din farfar og du har hermed en god idé om, hvor prægtig en skægvækst du kan forvente!