Af • 13 July, 2023

Er det svært at finde hoved og hale i hudplejeprodukterne? At finde produkter der hverken udtørrer, eller gør din hud mere fedtet, kan være vanskeligt at finde. Men bare rolig, vi har gjort det nemt for jer mænd.

At kende sin hudtype spiller en stor rolle, når det kommer til udvælgelse af hudplejeprodukter. Har du brug for hjælp, så har vi udarbejdet den ultimative guide til at finde din hudtype – det sikrer dig de helt rigtige produkter!

Hvorfor er det vigtigt at kende sin hudtype?

Du sidder sikkert og tænker; hvorfor er det vigtigt at vide, hvad ens hudtype er? Der er faktisk flere grunde til, at det er vigtig at kende sin hud.

Har du din hudtype, er det nemt for dig at finde de produkter, der passer præcist til dig. En creme er desværre ikke “bare” en creme – selvom det havde været nemt. Der findes et utal af cremer på markedet, og de gør alle noget forskelligt, og passer til forskellige hudtyper.

Ved du ikke hvilken hudtype, du er, så har du stor risiko for at vælge de forkerte produkter, og derfor ser du ikke resultater på din hudpleje. Det er træls, at man har investeret tid, men måske også mange penge i de forkerte produkter.

Derfor er det vigtigt, at du kender din hudtype, når du skal vælge produkter, så du får dem, du kan tåle, og som hjælper på lige præcis dit problem!

Facts om hudtyper

En hudtype er desværre heller ikke “bare” en hudtype – og ja, vi giver dig ret – det ville da være endnu nemmere, hvis der bare fandtes én hudtype. Så gik man da aldrig galt i byen! Der findes 5 forskellige hudtyper, som vi kommer ind på nedenunder. Det lyder måske kompliceret, men vi gør det helt simpelt for dig!

En hudtype er noget, man er født med, og man vil derfor aldrig kunne ændre sin hudtype! Uanset hvor meget du plejer den, så er din hudtype medfødt. Du kan dog forbedre, pleje, forebygge og reparere på hudtypen. Så selvom du er træt af din hud, så er der selvfølgelig hjælp at hente.

Læs med i den ultimative hudtype guide, og find ud af, hvilken hudtype du har!

Den ultimative hudtype guide

Lad os starte med at gennemgå de 5 forskellige hudtyper. Her vil vi guide dig igennem alle 5 hudtyper, så du til sidst kan udvælge produkter, der passer til din hudtype. Ens hudtype bliver faktisk defineret af ens porerstørrelse – så kig godt på dig selv, og vurder hvordan dine porer ser ud (og vær’ realistisk – jo mere ærlig du er, jo bedre virker produkterne, da de passer præcist til dig).

Husk at en hudtype er noget, du altid har haft – en hudtype er du født med. Tænk derfor tilbage, og kig på hvordan din hud har været igennem livet.

Selvom der er sat kendetegn op, er det vigtigt at understrege, at hudtyper selvfølgelig ikke er sat så meget i bås. Husk på, at du sagtens kan opfylde 2-3 af kendetegnene, og stadig have hudtypen. Alle kendetegnene behøver ikke være opfyldt!

Normal hud

En normal hud er ret almindelig at have – det er slet ikke kun dem, der har “den der helt irriterende perfekte hud”. Selvom man har en normal hudtype, vil man sagtens kunne have et par urenheder i perioder, eller have pigmentering! En normal hudtype behøver ikke at være 100% fejlfri – overhovedet ikke.

Se om du har nedenstående kendetegn for en normal hud:

Normal hud
  • Huden er fast
  • Huden er klar
  • Ingen/næsten ingen udvidede porer
  • Huden kan i perioder have urenheder
  • Der kan godt være pigmentforandringer

Sådan behandler du normal hud
Det vigtigste ved en normal hud er, at reparere, beskytte og forbygge. Huden har det godt og er i balance – derfor gælder det om at vedligeholde det. Der er ingen grund til at begynde at overbehandle huden, da det slet ikke er nødvendigt med den helt store pleje, når huden i forvejen har det godt.

Her anbefaler vi, at du renser din hud morgen og aften. Hvis ikke du ønsker at rense to gange dagligt, kan du nøjes med én gang – og helst gerne aften, for at få bakterier, skidt, snavs og sved af efter en hel dag.

Til en daglig rens kan vi anbefale Njord Face Wash. Denne ansigts mælkerens er utrolig mild og skånsom for den skandinaviske hud, dog renser den stadig i dybden, for at undgå urenheder, og helt uden at udtørre huden. Denne rens kan med fordel anvendes både morgen og aften.

Derefter vil det være en god idé at anvende et fugtserum, som giver huden fugt, og samtidig booster huden. Et fugtserum er også god til at beskytte huden, da det hjælper med at holde huden i balance. Her kan vi varmt anbefale denne Truth Serum fra Ole Henriksen.

Sidst anbefaler vi, at du anvender din dagcreme eller natcreme. Vi anbefaler denne Bulldog Original Moistorizer, der kan bruges både morgen og aften – det gør det endnu nemmere. Cremen er utroligt fugtende og blødgørende, som passer perfekt til den tørre hud men også god til den normale hud.

Klassisk kombineret hud

Denne hudtype har mange mænd – rigtig mange. De fleste døjer med udvidede porer i T-zonen – bare rolig, det er nemlig meget normalt, og ret nemt at behandle. Kendetegnene for den klassisk kombineret hudtype er:

Kombineret hud
  • T-zonen kan fedte
  • Resten af ansigtet er normal til tør (kinder)
  • Der er udvidede porer i T-zonen
  • Huden har hudorme
  • Der kan være karsprængninger

Sådan behandler du klassisk kombineret hud
Ved denne hudtype gælder det om rense, beskytte, normalisere talgproduktionen og gennemfugte huden. Det lyder som rigtig mange ting, men det er det slet ikke! Vi hjælper dig på vej.

Til den klassisk kombineret hud kan vi anbefale en ansigtsrens fra Ole Henriksen. Denne Truth Truth Juice Daily Cleanser er god til at dybderense huden, samtidig med at den fjerner snavs, urenheder og holdbar makeup fra huden uden at udtørre. Ansigtsrensen er super beroligende, og efterlader huden ren.

Efterfølgende er det et serum, du skal have fat i. Her kan vi anbefale, at du anvender Ecooking Men Skæg og Kropsolie, der gennemfuger huden, så huden bliver mere modstandsdygtig. Olien tilfører ultimativ fugt og næring til kroppen, samtidig med at den har en glansgivende og plejende virkning på skægget.

Til sidst skal du have fat i en ansigtscreme, som skal beskytte huden. Vi anbefaler, at du anvender Njord Moisturiser. Denne ansigtscreme er utrolig fugtgivende, uden at din hud bliver fedtet i løbet af dagen. Ansigtscremen kan bruges både morgen og aften.

Fedtet hud

Du er ikke i tvivl om, hvis du har en fedtet hud. Din hud vil nærmest fedte med det samme, selvom du lige har renset ansigtet. Hvis du har en fedtet hudtype, så fedter du hele dagen! Kendetegnene for denne hudtype er:

Fedtet hud
  • Huden har en blank og fedtet overflade
  • Huden er fedtet i hele ansigtet – også ud på kinderne
  • Grov struktur med udvidede porer
  • Der kan være hudorme og bumser
  • Huden virker tykkere end normal hud

Sådan behandler du fedtet hud
Hvis du har en fedtet hudtype er det vigtig, at du får renset, styrket, dybderenset, fugtet og beskyttet huden. Det lyder af meget – men bare rolig, det hele kan klares med blot 3 produkter. Vi hjælper dig selvfølgelig!

Til at rense og dybderense anbefaler vi denne Anthony Glycolic Facial Cleanser. Ansigtsrensen renser nede i dybden, så urenheder undgåes. Rensen går ind og stimulerer cellefornyelsen, og derved regulerer på talgproduktionen, så du ikke længere føler den fedtet fornemmelse.

Dernæst skal du have et serum, der kan fugte og styrke din hud. I dette tilfælde er SØN of Barberians Cleansing Serum, det perfekte valg til dig. Dette serum renser og blødgør din hud – så huden kan holdes i balance, og du få et rent og velpejet finish.

Til at beskytte huden anbefaler vi, at du anvender en ansigtscreme. Hvis du vil have det helt optimale resultat, kan vi varmt anbefale Baxter of California Oil Free Moisturizer. Denne ansigtscreme kan bruges både morgen og aften, så huden bliver gennemfugtet, helt uden at din hud fedter mere.

Tør hud

Er du ekstremt tør – som i virkelig ekstremt tør – så har du en tør hudtype. Selvom du har brugt en creme, så er huden nærmest stadig tør. Det er dog ikke kun i ansigtet, at huden er knastør. Det er den på hele kroppen. Tænk derfor over, om din krop altid har været tør.

Det er sjældent, at folk har denne hudtype, da man ofte forveksler den med en dehydreret hud, der er en hudtilstand. En dehydreret hud er noget, man kan have i en periode – hvorimod en tør hudtype er, at man altid er tør. En tør hud har disse kendetegn:

Normal hud
  • Huden har fine linjer eller rynker
  • Pergamentagtig overfalde – er utrolig tør i overfladen
  • Små/næsten usynlige porer
  • Der kan være meget små hudorme og milier
  • Farven i huden kan være trist og grålig
  • Huden føles stram – som om huden er et nummer for lille
  • Kan have skællende pletter (tørhedspletter)

Sådan behandler du tør hud
Ved den tørre hudtype er det vigtigt at få renset, gennemfugtet og beskyttet huden. Den tørre hud kan være ret skrøbelig, og derfor er det vigtig at holde huden i balance.

Til at rense huden anbefaler vi Recipe for men Facial Cleanser. Denne ansigtsrens er lavet af en blød og skånsom formel, som ikke irriterer eller udtørrer huden. Den er let at påføre og skylle af, og efterlader huden ren og frisk.

Et serum er vigtig for at gennemfugte huden. Her kan vi anbefale Australian Bodycare Panthenol Serum, der gennemfugter huden og giver næring. Panthenol Serum er beriget med en række gavnlige ingredienser, der reducerer rødme, tørhed og irritation i ansigtshuden.

Vi anbefaler altid, at du slutter din hudplejerutine af med en ansigtscreme. I dette tilfælde anbefaler vi denne Beauté Pacifique Fugtighedscreme, der er til den tørre hud. Ansigtscremen giver ekstra fugt, og beskytter huden.

Sart hud

En sart hudtype er ikke så kendt. Er man sart, så har man altid været det – tænk tilbage. Var din hud sart som barn? Har du altid reageret på berøring, stærk mad, alkohol eller kulde/varme påvirkninger? Dog er der nogle helt specielle kendetegn for den sarte hud:

  • Der er ofte mange karsprængninger
  • Huden har en fin struktur med fine porer
  • Huden har tendens til udtørring
  • Der kan være hudorme og milier
  • Huden virker tynd
  • Huden tåler sol, vind, luft og vand dårligt
  • Huden er lys – dette ses ofte hos rødhåret eller lyshåret personer

Sådan behandler du sart hud
Hvis du har en sart hud, ved du, at det er vigtigt at passe godt på huden, så den ikke bliver yderligere sart. Du vil kunne mindske sartheden med tiden, hvis du anvender de rigtige produkter. Ved denne hudtype er det vigtig at produkterne er milde, og det er vigtig at rense, dulme, fugte og beskytte huden.

Når du skal rense huden, anbefaler vi, at du anvender Baxter of California Daily Face Wash, der er beregnet til den sarte hud. Denne rens kan også anvendes, hvis du har rosacea. Ansigtsrensen fjerner skidt og snavs meget mildt og skånsomt.

Til slut af din daglige hudplejerutine anbefaler vi en ansigtscreme, som denne Avivir Aloe Vera Creme, der indeholder 80% aloe vera, der gennemfugter og beroliger den sarte hud.

Rigtige valg giver rigtige resultater

Er du blevet en del klogere på din hud nu? Det burde du i hvert fald! Efter du har taget guiden ovenfor, er du nu ekspert i din hud, så du bedre kan vælge produkter, der passer til dig. Nu kan du vidst ikke blive mere klar til at kaste dig ud i hudplejeverdenen og få det bedste resultat af din hudpleje – du har hvert fald alle muligheder for det.

Virker det for uoverskueligt med flere produkter, anbefaler vi, at du som minimum bruger en ansigtsrens og en ansigtscreme – det er en god begyndelse. Du kan altid tilføje flere produkter senere hen, når du mere rutineret. Lidt hudpleje er bedre end slet ingen hudpleje. Derfor start ud med det, du ved, du får gjort!

Husk, at du kun får det bedste resultat, hvis du vælger de produkter, der passer til din hud. Vi har guidet dig hele vejen, så nu er det dig, der skal tage ansvar for at opnå den hud, du gerne vil have!

Var ovenstående produkter ikke lige dig, så kan du finde vores kæmpe store udvalg på vores side!