Af • 8 October, 2021

Hudpleje er ikke bare hudpleje. Faktisk kan det gå så galt, at du ødelægger din hud mere, end du gavner den. Hudpleje behøver ikke være besværligt eller tage lang tid – det kan sagtens gøres hurtigt og effektivt – især hvis du har de rigtige hudpleje tips. Du skal blot vælge de rigtige rutiner og produkter, og dermed er du sikker på at have en ekstrem flot mandig hud.

Mange mænd er efterhånden mere bevidste om hudpleje, men hvis ikke du er så hudpleje-nørdet, og ikke ved særligt meget om, hvordan man gør, så kan du hurtig komme til at lave nogen dumme fejl, der lynhurtigt vil kunne ses tydeligt på din hud, men vi sørger selvfølgelig for, at du ikke laver nogen af de 10 klassiske hudpleje fejl.

Hvorfor skal din hud plejes?

Hvis ikke du ved, at huden er kroppens største organ – jamen så ved du det nu. Prøv at tænk på alle de funktioner, din hud er i stand til at styre for dig! Alle de ting din hud sørger for at regulere – så som varme/kulde temperatur samt regulerer fedtproduktionen og derudover beskytter din hud dig mod udefrakommende faktorer – det er da lidt imponerende, synes du ikke?

Plejer du ikke din hud vil det, enten hurtigt eller efter nogen tid kunne ses på din hud. Det vil blandt andet kunne ses som:

  • Urenheder
  • Rødme
  • Irritation
  • Røde knopper

Ovenstående tegn kan være meget sigende for, hvordan din hud har det. Din hud sladrer, og det vil vises igennem en eller flere af ovenstående problematikker. Du kan derfor aldrig skjule, hvis du ikke tager hånd om din hud, overbehandler eller bruger forkerte produkter. Din hud sladrer – lige præcis som kvinderne ofte gør.

De 10 klassiske hudpleje fejl

For at du får den bedste oplevelse, når det kommer til hudpleje, så er det vigtigt, at du får den rigtige vejledning. God vejledning er lig med hudplejeresultater. Det betyder, at vi selvfølgelig vil gøre alt, hvad vi kan, for at du får den bedste vejledning.

1. Bruger du forkerte produkter?

Vigtigheden i hudpleje er helt sikkert, at du anvender de rigtige hudplejeprodukter. Bruger du ikke de rigtige hudplejeprodukter, så risikerer du netop ovenstående problematikker med blandt andet urenheder, rødme eller irritation i huden.

Kender du ikke din hudtype, så kan du blive guidet igennem det nemt, effektivt og hurtigt – og så er du helt sikker på, at du anvender de rigtige produkter.

2. Har du overbehandlet din hud?

Du læste helt rigtigt – man kan overbehandle huden. Din hud vil ikke finde sig i alt, hvad den bliver udsat for – og faktisk kan du bruge alt for mange hårde eller skrappe produkter, der gør, at din hud bliver irriteret eller udtørret. Det skaber desværre en ubalance i huden, og du risikerer igen at blive udsat for urenheder, rødme, irritation eller røde knopper.

Brug produkterne som anbefalet og ikke mere – heller ikke hvis du døjer med uren hud – du må absolut ikke overbehandle din hud, da det blot vil give flere urenheder.

3. Bruger du solcreme året rundt?

Selvom man måske ikke skulle tro det, så skinner solen også bag skyerne. Solens stråler er det mest skadelige for vores hud, da det får din hud til at ældes meget hurtigere. Faktisk er der rigtig mange, der ikke anvender solcreme året rundt, som man bør gøre.

Du skal faktisk altid anvende solcreme – også selvom det er vinter, da solen sagtens kan brænde meget i vinteren. Du kan gøre det nemt for dig selv ved at have en dagcreme, der indeholder solfaktor. Med denne måde vil du altid være godt dækket ind mod solens skadelige stråler.

4. Husker du at eksfoliere huden?

Hov… Tænker du måske. Hvis ikke du husker at eksfoliere huden 1-2 gange ugentligt, så er det blot med at komme igang, da de døde hudceller ligger og blokerer og tilstopper på huden, så du kan risikere urenheder og irriteret porer. Derudover holder det din hud igang, så ældningsprocessen udskydes.

Når du eksfolierer huden, skal du eksfoliere huden mildt og skånsomt, så du ikke laver skader eller ridser på huden. At eksfoliere huden er en nødvendighed for at have en hud i balance.

Dog undervurderer mange det at eksfoliere huden – og det skal bestemt ikke undervurderes. Det er en stor fejl ikke at eksfoliere huden.

5. Rens din hud morgen og aften

Selvom du tænker, at det lyder af meget, så er det ikke meget. Du kan nemlig sagtens have en nem rens, der blot kræver en vatrondel – og det er rigeligt til os mænd om morgenen. Du behøver derfor ikke stå op 10 minutter før – så bare rolig, du får stadig din skønhedssøvn, og den har vi jo brug for, så vi kan undgå poser og mørke rande under øjnene.

Vi ved, at tiden om morgenen er ret dyrebar og kan være ret hektisk. Derfor anbefaler vi, at du anvender en nem rens hver morgen. Det kan være en, der skal fordeles på en vatrondel.

Til aften kan du med fordel anvende en ansigtsrens, der skal skummes op og kan bruges i bruseren. Her får du renset huden mere i dybden, og derefter er det nemt at vaske ansigtsrensen af, fordi den er til bruseren.

Til aften kan du med fordel anvende en ansigtsrens, der skal skummes op og kan bruges i bruseren. Her får du renset huden mere i dybden, og derefter er det nemt at vaske ansigtsrensen af, fordi den er til bruseren.

6. Hvor meget fugt tilfører du din hud?

Hvis du allerede nu sidder og tænker: Intet…. Så skal du igang. Din hud har brug for at få tilført noget fugt – og din hud kan desuden aldrig få for meget fugt, men derimod kan din hud have alt for lidt fugt i depoterne. Jo mere fugt du giver din hud, jo mere boostet vil den være og se ud.

Giver du en masse fugt til din hud, så vil din hud blive ekstremt glad for det.

7. Er fedtstof nødvendigt?

Ja fedtstof skal din hud have – og det betyder ikke, at din hud bliver mere fedtet, end den er i forvejen. Tværtimod! Fedtstof er vigtigt for din balance i huden.

Grunden til, at din hud fedter er sandsynligvis fordi, den mangler at få noget fedtstof tilført. Mangler huden fedtstof, så vil den selv begynde at producere talg og fedt, og desværre er huden ikke opbygget til at kunne producere den rette mængde. Det hænder derfor oftest med, at den overproducerer og så er balladen der.

8. Er træning en stor del af din hverdag?

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så skal du læse godt med i dette afsnit. Din hud bliver nemlig meget påvirket af blandt andet varmen og sveden, der opstår, når du træner.

Træner du meget, så anbefaler vi, at du husker at rense din hud FØR og EFTER, du træner – det er faktisk vigtigt, hvis du gerne vil undgå irriteret porer, urenheder og så videre.

9. Hvad koncentrerer du dig om?

Når du siger eller tænker, at du skal rense ansigtet – hvor meget renser du så? Faktisk er en af de klassiske fejl, at man kun tager selve ansigtet, men der er mere med end blot ansigtet.

Hals og bryst hører med, når man snakker om at ansigtet skal renses, og derfor er det vigtigt, at du også tager disse ting med. Huden på brystet og halsen er så tyndt, at det ældes meget hurtigere – og derfor skal du jo passe rigtig godt på huden.

10. Hvor længe har du brugt produkterne?

Har du prøvet at skifte mellem mærker, og du oplever, at du får urenheder, når du skifter til noget nyt? Du skal ikke fortvivle. Faktisk skal du give produkterne en chance – også mere end bare et par dage eller en uge.

Din hud skal vænne sig til, at den pludselig får tilført noget andet, end den er vant til. Derfor kan man i starten opleve urenheder, hvis man starter på hudpleje, eller man skifter mærke.

Giv de nye produkter en chance – og faktisk skal du gerne give det i hvert fald 8 ugers tid, før du siger, at produkterne giver dig urenheder. Det er en del af hudens udrensningsproces, og derfor er det meget normalt, at dette vil forekomme.

Undgå de 10 klassiske hudpleje fejl
Med ovenstående 10 klassiske fejl har du nu alle muligheder for at undgå disse fejl. Det behøver ikke være svært eller indviklet. Det kræver blot, at du har den rigtige rutine – eller kommer ind i den rigtige rutine.

Du har nu fået foræret en masse hudpleje guides og tips til, hvordan du kan håndtere din hud bedst muligt – og du får absolut ikke bedre tips end det til at få en fantastisk start.

Tag endnu mere ansvar over din hud

Du kan gøre mange flere ting, for at din hud er endnu mere tilfreds med dig. Det kommer nok ikke bag på dig, at det du blandt andet indtager også kan påvirke din hud. Derudover er der én ting, som vi er dybt afhængige af i dag – og som altid ligger i hånden eller hænger ved øret – der er en kæmpestor bakteriebombe for vores hud. Kan du gætte, hvad det er? Ja, det er mobiltelefonen.

Du kan blandt andet:

  • Drik vand, vand og vand
  • Holde mobilen væk fra hovedet – den er fyldt med bakterier
  • Aldrig pil eller rør ved huden
  • Skift gerne hovedpudebetræk ofte