Af • 1 March, 2018

Ragekniv, cut-throat razor, barberkniv, straight razor eller rager. Kært barn har mange navne. En ragekniv er et old fashioned barberingsværktøj, som du kan bruge til at barbere dig på den klassiske måde.

Der er ingen tvivl om at det kræver mere tid og snilde at bruge en ragekniv. Men du vil derimod også opleve en fantastisk barbering som ikke kan opnåes på andre måder. Når du har læst denne artikel, vil du være blevet klogere på hvad en ragekniv egentlig er, og hvordan du vælger den helt rigtige ragekniv.

Hvad er en ragekniv?

En ragekniv kan i bund og grund deles op i to forskellige typer. Vi har den klassiske ragekniv og så har vi en shavette.

Den klassiske ragekniv er den mest udbredte af slagsen, som består af et meget skarpt knivblad og et håndtag. En shavette derimod, har udskiftelige blade. En shavette bruges ofte ved frisøren da det er nemmere at skifte bladene mellem kunder og de undgår smitte af hudproblemer som skægpest.

Den klassiske ragekniv

At barbere sig med en klassisk ragekniv er en fantastisk følelse, og det ultimative værktøj som en mand kan bruge til sin barbering. Ragekniven blev for alvor moderne i 1700-tallet og har været mandens fortrukne barberingsværktøj helt frem til 1950’erne, hvor DE Safety Razor tog over.

En ragekniv består af et håndtag og et skarpt knivblad. Bladet er meget skarpt på ragekniven, så derfor kan kniven foldes sammen så du undgår at skære dig.

Njord Barberkniv er den perfekte begynderkniv. Hvis du skal lære at mestre den klassiske barbering, er det den idelle ragekniv at bruge. Njord har udviklet barberknivene i flere forskellige designs.

Er du derimod en garvet wet-shaver, som er på udkig efter en ny kniv af allerbedste kvalitet, anbefaler vi vores allerbedste her nedenfor. De er for ægte wet-shaving entusiaster og bestemt rageknive for dig, som kun kan nøjes med det bedste.

Fordele ved at bruge en klassisk ragekniv

Der er mange fordele ved at bruge en ragekniv. Du opnår en meget tæt og glat barbering pga. det skarpe blad, som sidder på kniven. Der er mange penge at spare. Du undgår at skulle købe nye barberblade hele tiden. En god ragekniv har du for livet hvis du vedligeholder den ordentligt.

Desuden er det godt for miljøet, da du ikke skal smide barberblade og skrabere ud, men blot genbruge barberkniven.

Vælg den rigtige ragekniv

Skal du bruge en kniv, som kan bruges i rigtig mange år, er det vigtigt at du vælger en af rigtig god kvalitet. Stålet på din ragekniv er afgørende for hvor god en oplevelse, du har på din barbering. Stålet på din kniv skal være af god kvalitet. Carbon stål er det bedste stål man bruger på en ragekniv. Dette sikrer at din kniv er skarp, og giver en god barbering.

For at teste stålets kvalitet kan du knipse tommelfinger-neglen mod bladet. Hvis stålet er af god kvalitet, skal det give en klar ringelyd.

Bredden på bladet har betydning for hvor nemt det er at bruge ragekniven. Vi anbefaler at du vælger en kniv med en bredde på 5/8. Dette er den bedste størrelse da bladet har nemmere ved at følge ansigtets konturer. Et blad må ikke være for bredt, da det har svært ved at nå ansigtets smalle steder, så som omkring næse og overlæbe.

Hvis du er nybegynder, er det fordelagtigt at bruge en ragekniv med et rundt knivblad. De skarpe blade er sværere at håndtere og du risikerer at skære dig mere end nødvendigt.

Sådan bruger du din ragekniv

Det er svært at bruge en klassisk ragekniv. Men har du mod på at lære teknikken, vil du aldrig gå tilbage til at bruge en skraber igen. Hvis du bruger en helt almindelig skraber, er du måske vant til at presse bladet mod huden. Men dette skal du ikke gøre med en ragekniv.

Teknikken ligger, i hvordan du vinkler ragekniven. Den helt rigtige vinkel findes mellem en 30 og 45 graders vinkel. Men dette skal du ikke gøre med en ragekniv. Her er det vigtigt at du lader kniven gøre alt arbejdet.

Du påfører hovedet af kniven på din kind, mens håndtaget er parallelt med gulvet. Så lader du håndtaget bevæge sig langsomt ned mod gulvet. Du vil opleve at den skarpe kniv gør alt arbejdet og giver en tæt barbering.

Vedligeholdelse

Det er vigtigt at vedligeholde din ragekniv for at sikre en god og behagelig barbering hver gang. Du bør rengøre din kniv efter brug hver gang.

Knivbladet skal slibes jævnligt da bladet med tiden kan blive ujævnt. Du sliber bladet nemmest ved at bruge en læderstrop.

Shavette

En shavette er i princippet det samme som en klassisk ragekniv. Bladet er det eneste som adskiller de to. En shavette har udskiftelige blade. Derfor ses den ofte i brug hos frisøren. En frisør har behovet for at skifte bladene på shavetten imellem kunder for at undgå smitte af for hudproblemer som irritation eller skægpest.

Men dette behov har du ikke, hvis det udelukkende er dig selv som skal bruge den. En Shavette er god hvis du gerne vil undgå at skulle vedligeholde din kniv men blot skifte bladene. Vi anbefaler vores bedste shavetter nedenunder. Med disse knive får du stadig fornemmelsen af den klassiske og tætte barbering.

Vi håber, at du nu er klar til at vælge den helt rigtige ragekniv eller shavette, som passer lige til din stil. Du kan heldigvis finde din ragekniv i mange fede designs, som lige giver prikken over i’et. Uanset hvad, så sikrer du dig selv den flotteste barbering.

Summary