Af • 25 September, 2017

Hos Made4men har vi valgt at alliere os med en ekspert udfras råd, så vi sikre os at du altid får den bedst mulige information om produktet, og derved bliver sikret i at få den gode barbering hver eneste gang.

Anmeldelsen er lavet af Tommy Jensen som har mange års erfaring med både ragekniv og DE Razor. Tommys forze ligger klart i at benytte sig af en DE Razor.

Læs hvad Tommy synes om den lækre sæbe fra Razo Rock

Historien bag RazoRock:

Det hele startede med alumblokke. Joseph Abbatangelo’s svigerfar kunne ikke barbere sig medmindre han brugte alum, så Joseph fik til opgave at finde en alumblok til ham så han kunne barber sig igen. Da han får tildelt denne opgave, er de på dette tidspunkt på ferie i Italien.
Efter at have ledt en smule efter alum fandt han det endelig i en lille by ved navn Lucca.
På daværende tidspunkt var det mere end ualmindeligt svært at få fat i en alumbolk i Nordamerika, og det var dette tidspunkt at Joseph så muligheden for at skabe en forretning som skulle sælge alumblok.

Derfor tog Joseph & Michael kontakt til en italienske sæbemagere for at få lavet gode sæber som kun skulle være under navnet Razo Rock. Resten er som man siger historie. Det hele startede i 2009 og det går kun fremad for dette makkerpar som egentlig bare ville have det som en hobby….

Makkerparet lever i dag i største grad af at sælge barbersæber, aftershaves og alumblokke.

Indpakning/Emballage:

God sort solid plastbøtte med et stort plastlåg som ikke sætter sig fast. Så er der et alm. klistermærke på toppen…. “that’s it”. Men behøver man mere end det?
Sæben kan stables og er helt sikkeret meget billig at producere, alt sammen for at holde prisen nede… også for dig som forbruger. Det med at den kan stables er et kæmpe plus, så kan du have flere af den i dit barberskab. (Hvis du ikke har sådan et endnu, så burde du anskaffe dig et!)

RazoRock Classic Barbersæbe duftnoter:

New York dufter frisk og blomsteragtig. Selv skriver de “Wall Street masculine”. Nu ved jeg ikke hvordan de dufter på Wall Street, men hvis det er friske blomster med et hint af citrus så er det jo ikke helt skidt.
Duften er meget tiltalende både før og efter opskumning.

RazoRock’s dufte kommer fra et italiensk firma, og det skal vi egentligt bare være glad for. Italienerne er nemlig nogle af de bedste i verdene til at producere dufte. Du får her en sæbe som giver dig et dejligt frisk spark af duften som er dejlig frisk.

Sæben’s konsistens:

Der findes flere forskellige typer af sæbevarianter på markedet.
Denne sæbe er det man kalder for en blød sæbe, som ved et tyk med fingeren ned i den, efterlader et aftryk af din finger.

For lige hurtigt at vende den hårde sæbe, så minder den egentligt mere om den helt klassiske gammeldags håndsæbe fra badeværelset vi alle kender. Altså i hårdhed.

Opskumning:

Denne sæbe skummer meget hurtigt op. Allerede efter 10 sekunder er du næsten klar til at skumme videre i ansigtet eller dreje den videre overe i en barberskål.
Jeg har både skummet op i hovedet og i skål, begge dele giver en rigtig fin og MEGET blød skum, Der skal en del vand til, da den gør sig bedst når den ikke bliver for tyk i det, for så tørrer den hurtigt ud i ansigtet.

Performance:

New York har trods den lidt tynde og luftige skum et rigtig godt glid og beskyttelse. Jeg har på intet tidspunkt fået cut’s eller nik’s ved brug af denne sæbe.
Den største grund til at dette ikke er sket, er klart på grund af den andel af kokusolis og lanolin som den indeholder. Det er et kæmpe plus ved sæben for mig.

Men som det er med de fleste “tynde” sæber, så skal man ikke skrabe mere end 2 gange det samme sted før der skal nyt lag skum på, hvilket giver god mening også er helt fair.

Pleje efter barbering:

Min fornemmelse efter 3 pas (et pas er et skrab hele vejen rundt på dit ansigt) med denne skum er ok, der er lidt pleje i den, men jeg vil klart anbefale en lotion som aftershave, en almindelig aftershave splash er ikke nok til at fugtiggøre huden nok bagefter.

Ville jeg købe denne sæbe?:

Ja, det ville jeg. Den er rigtig fin til prisen og nem at styre selv for begynderen. Den er samtidig rimeligt drøj i brug, så mit bud er at der er nok er til omkring 80-100 shaves i en bøtte, selvfølgelig afhængig af hvordan man ønsker sin opskumning.

Til denne anmeldelse er der brugt:

Dovo Bismark ragekniv, Mühle R89 skraber, mühle R41 skraber, Pure badger kost, finest badger kost, Omega boar kost. Denne sæbe er brugt hver dag i 7 dage både med og uden preshave.